HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

86 og Efterslægtens Taknemmeliglied. Disse vise Anordninger have allerede, uagtet Tidernes nærværende ublide Gang, bidraget meget til forøget Yelstand og Lykke, til forbedret Cultur, til Ægteskabernes Formerelse og Folkemængdens betydelige Forøgelse. Hvor store ere ikke de Opoffrelser som D. M. yder til vore norske Brødre for at afværge Hungersnød, som Misvæxt og Krig bar paaført dem? hvor ivrige Deres Be­ stræbelser at afhielpe Mangel af Livets Nødvendigheder for dem af Deres Undersaatter, for hvilke de nærværende høie Priser maatte være uoverkommelige? Meget mere kunde jeg nævne naar jeg ikke frygtede at overskride Tidens mig tilladte snævre Grændser. Ja aller- naadigste Konge! Deres liele Liv er opoffret til Deres tunge og byrdefulde Regentpligter! Deres vidt omskuende Aand opdager mange Gienstande, som Statens Sikkerhed, Selvstændighed og Hæder kræver, og som ere skiulte for os. Selv da, naar Fædrelandets Yel fordrer, at D. M., skiøndt vist ugiærne, maae fordre betydelige Oifere af Deres Undersaat­ ter, see vi i Dem vores elskede Konge — vores ømme Fader. Paa denne liøitidelige Dag, da Forsynet skiænkede Dem Livet og os vores elskede siette Frederik! paa denne liøitidelige Dag, da Ordenens Medlemmer ere forsamlede om sin høie Ordensherres Trone! ville D. M. paa nye mod­ tage vore Hierters Hylding og Fornyelsen af vore høitide- lige Løvter. Gud og Fædrelandet er D. M. Symbol, og Gud og Kongen ere de betydningsfulde Ord som indeholde Summen af alle vore Pligter, og som vi bære paa Brystet, nær ved vore Hierter. Om nogen iblandt os nogensinde skulde blive lunken i Opfyldelsen af de Pligter, som Re­ ligionen, denne blide Ledsagerinde i Livets glade og kummerfalde Dage, byder, — saa ville vi see paa det Tegn som D. M. Nåede har skiænket os — og det vil minde os om vore Forpligtelser! — Naar nogen iblandt os nogen­ sinde skulde fristes til at finde de Pligter, som hans Kald og Embedsstilling kræver, trættende, besværlige og byrde­ fulde — saa ville vi skue paa det lysende Exempel, som Kongen frembyder os, og dette vil give os Kraft og Mod til, med Iver og Anstrængelse at anvende vore Evner til Kongens og Fædrelandets Tieneste, det vil opflamme os til gode og ædle Handlinger, og til sand Fædrelandskiærlig- hed! Og naar da eengang efter Naturens evige og ufor­ anderlige Love, den Tidspunkt kommer, at vi alle uden Undtagelse skulle forlade Yerden, og samles til vore For-