HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

82 Følelse for sand Ære er en Naturdrift, som Skaberen liar nedlagt lios ethvert godt dannet og oplyst Menneske. Denne Æresfølelse har til alle Tider været en riig Kilde til gode, ædle og store Handlinger, og det var D. M. vise Hensigt at opvække denne velgiørende Følelse hos alle Deres Undersaatter. Det var forbeholdet D. M., at sætte Kronen paa Dannebrog-Ordenens, dette Oldtidens ærværdige Mindesmærkes, Indretning. Det var forbeholdt Deres Yiis- dom at giøre dette Ærestegn saa almindeligen velgiørende, som det nu findes; at det ei skulde være Hang, Fødsel, Rigdom og Embedsstilling, som alene skulde give Adgang hertil; men at ingen Art af Fortieneste, af udmærket Due­ lighed, af Borgerværd skulde være udelukket derfra, at den kiække og oplyste Kriger til Lands og til Yands, at den dybsindige Videnskabsmand, den sindrige Kunstner, det fremspirende eller udviklede Genie, fortrinlige Opfindelser i det hele Omfang af nyttige Kimdskaber, at endog de be­ skedne skiulte Fortienester, selv enkelte store, ædle, gode Handlinger skulde kiendes og belønnes. D. M. øvede Øie udfinder udmærkede Fortienester hos Deres Undersaatter, endog i Rigets fiærneste Egne, og paaskiønner deres Yærd. Mange af dem ere ved D. M. Naade belønnede ved at op­ tages i Ordenens Skiød. D isses. Daad og »lmeennyttige Handlinger skulle ei være tabte for Nutiden og Efterslæg­ ten. Selv de af vore Ordensbrødres Fortienester for det Offentlige, som Døden bortrev af vores Midte, skulde blive i Ordenens høitidelige Forsamlinger tilbagekaldte i taknem­ melig Erindring, og Ordenens Aarbøger vil kunde frembyde for Efterslægten historiske Oplysninger, som ellers vilde have været skiulte i evig Forglemmelse. Endog fra denne Synspunkt har D. M. ved Ordenens Udvidelse til alle Arter af Fortienester, i alle Stillinger i Livet, sikkret Dem vores og Efterslægtens underdanigste Taknemmelighed og inder­ ligste Hengivenhed. D. M. liar derved knyttet et evigt Baand, som endnu fastere forbinder Regenten med Un- dersaatterne — Deres troe og hengivne Børn til deres elskede Fader. Fra dette Sted gienlød i de sidst henrundne Aar for D. M. Trone den store AValdemars vældige Krigsbedrivter, og femte Christians fredelige Sysler, som begge kräftigen bidroge til Danmarks Hæder og Anseelse og til Deres Undersaatters Hæld og Lykke. Hvem af os alle, som nu ere forsamlede for D. M. Trone, paatrænger sig ikke mæg­ tig den Tanke, hvormeget vi skylde Dannebrog-Ordenens