HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

63 De nysnævnte Ordensfester medførte naturligvis endel Besvær for Slottets gamle Kommandant Major Wilster, tilmed da Fuldmægtig Giessing var svagelig; Wilster ansøgte derfor den 15. Januar 1811 om, at hans yngste Søn Harald Valdemar maatte i Fuldmægtig Giessings Sygdom gaa ham tilhaande og ansættes som Vicefuldmægtig ved Rosenborg for etter Giessings Af­ gang at ansættes som Fuldmægtig ved Slottet, saalænge Faderen levede. Uagtet Kongen indrømmede, at Major Wilster ved den forestaaende Ordenshøjtidelighed paa Slottet den 28. Januar kunde behøve Hjælp, ligesom at han ogsaa ellers kunde trænge til daglig Assistance i sit Embede, vilde han dog ikke ansætte den 19aarige Yngling, der Aaret iforvejen var bleven Student, som Vicefuldmægtig, hvorimod det den 18. Januar blev Wilster tilladt paa eget An- og Tilsvar at benytte Søn­ nens Hjælp, og blev der lovet ham en Gratifikation for det Arbejde, han maatte have forrettet ved Slottet.1) Wilster maa imidlertid have sat flere Sejl til for at faa Sønnen ansat; thi faa Dage efter, den 25. Januar, blev det resolveret, at den unge Wilster skulde ansættes som Interimsfuldmægtig, dog uden Gage, og mod at aflægge den sædvanlige E d .2) Efter at have dvælet ved, hvad der i Slutningen af Major Wilsters Levetid passerede paa Slottet, skulle v i nu kaste et Blik paa dets Omgivelser, Haven og Exercerpladsen. Førstnævnte, der en Tid lang var gaaet af Mode som Promenade, gjenvandt i denne Periode

*) Marskall. Korresp. Prot. 1 8 1 1 S. 3 2—33. 2) A . St. S. 53, 54, sammes Res. Prot. 1 8 1 1 — 18 12 S. 23—25, Rentekammerets Rel. og Res. Prot. 18 1 1 A. 35.