HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

237 omsider fra den stilnede Sø saae sit Billed gjenspejlet som den skjønne Svane. Den Billedstøtte, som vi nu skulle afsløre, vil gjen- nern lange Tider modtage Hilsen og Tak fra Tusinder. Digterens Landsmænd, hvem lian har skjænket Andet og Mere, end de Fremmede kunne tilegne sig, ville vedblive at elske Digteren og her med Stolthed mindes, at han var Danmarks Søn og spredte Giands over sit Fædrelands Navn. Fra fjerne Lande vil der blive valfartet til dette Sted med Taknemmelighed og Beundring. Tanken om dette Mindesmærkes Rejsning kom frem, medens Digteren endnu levede, og det blev den sidste, den største Hæ lers- bevisning, som han modtog af sit Folk; ogsaa den voldte ham, som Alt af den Natur, paa een Gang Glæde og Lidelse. Nu er det ikke til den Levendes Hæder, men til kjærligt Minde om den Døde, at vi indvie den Billed­ støtte, fra hvilken nu Sløret falde! Idet Sløret faldt, rejste Kongefamilien og Tilskuerne sig, medens Musiken spillede en Koral; Taleren fortsatte derpaa saaledes: Paa denne skjønne P let, til hvilken Erindringer om den største og højst elskede af Danmarks henfarne Konger knytte sig, under Skyggen af disse hundredaarige Linde, hvorhen vor travle Stads Beboere ty for at drage Aande — h e r har dette Mindesmærke sin rette Plads. Paa dette fredlyste Sted, hvorhen Livets og Døgnets Larm kun naaer som et fjernt Havs Brusen, vil Hans Christian An­ dersens Billedstøtte trygt kunne afvente Tidernes Dom og de kommende Slægters Yidnesbyrd. Med os ville de ved- kjende sig Taknemmelighedens Gjæld imod den navnkun­ dige Digter og ved Skuet af hans Træk mindes de ufor­ gængelige Gaver, som hans Genius har skjænket Menneske­ slægten, dens Barndom og dens modne Alder, over hele den vide Yerden!