HestenPaaKongensNytorv

Trods alle Forsøg paa at »stimulere« Kongens Ganger og selve Majestæten op i Sadlen, sank de begge mere og mer men. Da Forgyldningen var gaaet af Statuen, blev i 1749 »det kongelige til Hest siddende Corpus«, som den da betegned fremtidig Beskyttelse overmalet med graa Farve! Senere broncebrun Maling! Man kan daarligt tænke sig en større dalisme mod en Skulptur med fint behandlet Overflade. Hv har beskyttet den udadtil, saa har det i alt Fald ikke kunnet den fra indre Forfald. Og netop der laa Hovedskavanken, det var umuligt at hindre, og samtidig Forklaringen paa, h »Hesten« endnu mere end Torvet blev forkætret og givet ti for Spot og Skæmteviser. Ved Blyets langsomt flydende Egenskab og ved selve Sta Tyngde skete det, at »Metallet fra højere liggende Punkte der ned mod lavere«, som Niels Friis har forklaret det i e tikel om »Hesten« i 1939 , »hvorved for Eks. i en Statue en Mængde fine Detailler udviskes eller forvanskes«. Dette er i stor Udstrækning Tilfældet med »Hesten«, der paa denne Maade, dels ved regulær Sammensynkning, for ikke har kunnet bære sin egen Vægt, er blevet saaledes fo sket, at Lamoureux ganske utvivlsomt, om han saa den i 1939 , vilde have faaet sig en alvorlig Forskrækkelse. Monumentets oprindelige stolte Rejsning var forlængst Bugen paa Hesten var sunket, saa meget, at den støttede s Figuren Avinds opstrakte Knæ. Bringen var ligeledes sunk den havde slaaet en stor Fold, venstre Forben var trykket Hesten. Hele Statuen saa tynget og forfalden ud. Blyet v Tidens Tand næsten ødelagt og havde slaaet Revner, hvo nem Vandet trængte ind i Figurens Indre, ogsaa her saa d færdeligt ud: hele det Skelet af Jerndragere, hvorover Fi er bygget op, var rustet over paa nær et Par Stykker, paa nu Ansvaret for hele Herligheden hvilede — den Dag de 28