HestenPaaKongensNytorv

Plads, hvis Brolægning blev fornyet samtidig med Opstillin af de nævnte Bomer og Jernkæder. Men trods Brolægningen der noget forkert med selve Planeringen af Kongetorvet. Va blev staaende i store Fordybninger og Pytter, Jordbunden va tig fugtig og Stenbroen løsnedes. Da Luftskipperne i Stykket Mere end Perler og Guld, somblev opført første Gang i 1849 , gjorde deres Iagttagelser oppe fra Luften, sang de: Nu ser man kun af Jorden en lille sølet Egn. Det er vist Kongens Nytorv, hvor der er faldet Regn. Nu skulde Forholdene ellers være blevet bedre. »En ny lægning af Stenbroen«, skriver Mogens Lebech, i sin Afhand om Torvet, »havde saa sandelig taget lang nok Tid, mere en halv Snes Aar, og i den Periode havde Dynger af sammenk Brosten prydet Torvet, saa det mindede om det gamle » Iandsaas«. Men nu døbte Folkeviddet det Schcejj rshøj, efter den Borgmester, som Brolægningen sorterede under. Skylde imidlertid ikke hans alene. Der var kommen Kludder i det, f Statsmyndighederne først havde ladet ham gøre, hvad han v og saa pludselig var skredet ind. Det var Statuens Skyld. Den havde han ellers ikke villet røre, fordi den var Statsejendo ikke vedkom Byen. Men for at skabe det rette »Vandfald«, man nødt til at hæve Brolægningen udenom den, saa den til at staa nede i et Hul! Saa raabte Akademiet op: Det vi skæmme Torvet for meget! Og det hjalp ikke, at Schæffer svarede sig det bedste han kunde, han lod endda Sagens A trykke — ja, — han veg ikke tilbage fra at diskutereÆstetik Akademiet. Hvor kunde der tales om Skønhed ved en Plads, ganske manglede »Regularieté«, hvor Byggereglerne af 1672

24