HestenPaaKongensNytorv

omkring Soklen. Selve Anlægget kom paa den Maade til at tage sig ret stort og aabent ud. Det var fortrinsvis de fornemme Ejere af Grundene og Pa­ læerne paa Torvet, der havde Adgang til Anlægget. O g ikke mindst om Sommeren har dette med sine grønne Beplantninger og brogede Bede, med den skinnende forgyldte Statue i Midten, været et prægtigt Skue, helt i Tidens Smag. Længe varede det dog ikke, før Vind og Vejr gjorde sit for at tage Glansen af Sankt Gertrud! Det tunge Bly er »stadigt-fly- dende«, og man saa forholdsvis hurtigt, at Hesten ikke kunde bære sig selv, endsige sin kongelige Rytter. Ryggen svajede mere og mere. Ikke halvtreds Aar efter, at Statuen var rejst, maatte den repareres for første Gang, o g i Løbet af samme Aarhundrede et Par Gange endnu. I 1770'erne havde Arkitekten Harsdorf og Billedhuggeren Wiedewelt i Fællesskab udarbejdet et Forslag til en mere gen­ nemgribende Restaurering af Statuen. Men det lykkedes ikke at vække Kongens Interesse for det, fordi Majestæten, ChristianVII, allerede selv, eller maaske snarere gennem en af sine Raadgi- vere, havde truffet Aftale med Ingeniørkorpset om en Istandsæt­ telse, der ikke vilde blive halvt saa dyr som den af de to Profes­ sorer foreslaaede. Ingeniørkorpset havde endda ogsaa planlagt de »Bomer«, d. v. s. de tykke, runde Stenpiller, der skulde sættes op omkring Statuen og forbindes med Jernlænker, saadan som det er sket omkring Frederik V ’s Statue paa Amalienborg Slotsplads. Saaledes var der stadig Uro om »Hesten« paa Kongens N y­ torv. Allerede i 1740 havde Magistraten faaet en kongelig »A n ­ ordning« med Ordre til Oprømning af Krindsen. Om det var Majestæten selv eller hans Yndling, Moltke, er uvist. Men det var i alt Fald Moltke, der skrev til Magistraten, at Kongen »al- lernaadigst havde resolveret«, at Torvet skulde ryddes, og Træer­ ne flyttes, »saa Statuen skal blive frit staaende«. Det var en ny 22