HestenPaaKongensNytorv

nu, men havde cn ganske anden Form. Den krummede sig fra Byen omtrent fra Hjørnet af Gothersgade, stadig bredere og bre­ dere, omtrent i Form af en kæmpemæssig Tragt. »D en mindede fuldstændig om en »Forte«, som man kaldte det,« har Mogens Lebech skrevet i en lille karakteristisk Studie om Torvet, »en Drivvej for Kvæget, som de fandtes i Fortidens Landsbyer. »D en brede V e j« ud til Marken var da ogsaa dens første uofficielle Navn. Hvor Hovedstadens nu mest deciderede Bourgeoisigade lig­ ger, drev Københavns Hyrder i gamle Dage Kvæget ud til Strandengene langs Øresund.« Selve Torvet laa paa den T id hen som en sumpet Strandbred. Og i Christian V ’s tidligste Regeringsaar blev det udlagt til Losseplads. Den laa i et skrækkeligt Uføre, med store Dynger af Jord o g Sten o g blev i Folkemunde døbt med det vittige Navn, der endnu længe klæbede ved Pladsen: Hallandsaas! Hos H o l­ berg finder man det stadig. ' Men Christian V havde ikke for intet været i Udlandet og set, hvad man dengang forstod ved en moderne Byplanering. De gamle Stræder o g Markveje var blevet afstukket med lige Linier. Hele den irregulære Bebyggelse skulde erstattes med regelmæs­ sige Køreveje, o g selve »Hallandsaas« skulde forvandles til Det nye Kongetorv, som Navnet dengang blev, og skulde svare til lignende Anlæg i andre af Europas Hovedstæder. Men — for at holde os til Kongen og hans Rideture — for­ inden var hele Arealet af Christian V blevet omdannet til Fæl­ led. Her forlystede Majestæten sig med de saakaldte »Kongelige Karuseller« o g »Equestriske Skuespil«, specielle Former for Rideopvisninger. Man kan sikkert gaa ud fra, at det har moret Kongen, der var en glimrende Sportsmand og Jæger, at brillere som Rytter. Det var jo ogsaa Christian V , der gjorde Dyre­ haven til sit særlige Jagtrevier og lod sit Jagtslot opføre. 9