HavnetIGrøften

90

HENRY ANDERSEN KOM PON IS T Udgaaet fra Melchiors Bor* gers og Realskole, hvorfra jeg i 1902 tog Præliminæreksamen, kom jeg, efter min strenge Fa* ders udtrykkelige Ønske paa Kontor. Men med den med* fødte Kærlighed til Musik, dyr* kede jeg Klaverspil, sam t Vio* lin og Waldhorn, først som For* nøjelse, senere som Bibeskæf* tigelse, for omsider helt at hel* lige mig Musiken, hvilket jeg

aldrig har fortrudt. For 25 A a r siden begyndte min egentlige Teatervirksomhed, idet jeg spillede i forskellige T eatero rk estre som Waldhornist. I V in teren 1914 blæste jeg Horn i »Centralteatret«, hvor nu* væ rende Kapelmester i Statsradiofonien Emil Reesen dengang spillede Klaver, og det skyldtes navnlig ham, at jeg derfra over* gik til Scala som Waldho rnist i Kapelmester Carl Johan MeU nungs Orkester. Meinung gjorde mig senere til R epetitør ved T e a tre t og lod mig tage Del i Indstuderingerne. Ja, mange Gange m a atte jeg arbejde helt paa egen Haand, naar en Forestilling skulde hurtigt op. Den 1. Maj 1918 forlod Meinung Scala, og ko rt forinden havde han givet mig det Raad: at købe en T a k ts to k og 12 hvide Slips og begynde for mig selv. Med den Uddannelse, jeg havde faaet i Scala, mente han, at det vilde væ re nem t for mig at faa en Stilling her i København eller i Provinsen. Da jeg ikke stod helt fremmed for at dirigere et Orkester, idet jeg i 1917 som Kapelmester var blevet sendt med Scala* tourneen »Carl A lstrup i Lykkesmeden«, fulgte jeg Meinungs Raad. Men jeg glemmer aldrig, at jeg var saa heldig at være med i Scalas gyldne Periode, hvor Skaarup og W u l f f uden Over* drivelse var de elskeligste Teaterd irektører, man kunde tænke sig, og navnlig fra denne Periode mindes jeg mange hyggelige Timer, jeg tilbragte i »Grøften«, naar vi i Frokostpausen drog over Gaden for i idylliske Omgivelser at spise Lommemaden og