HavnetIGrøften

KAI ALLEN FOR FA TT ER

Søndag d. 10. Maj 1885 saa jeg Dagens Lys. Man siger, at Søndagsbørn er Lykkebørn, men jeg vil ikke paastaa, at Lykken nogensinde ligefrem har generet mig. Straks jeg blev født, sparke« de jeg Jordemoderen i Under« livet (hvad der selvfølgelig ikke vilde være faldet mig ind nu), hvilket omgaaende indbragte mig en Halefuld af ovennævnte

Dame, der lumskelig angav, at det var for at faa mig til at skrige. (Det skal man nemlig, naar man fødes, har jeg senere ladet mig fortælle). Jeg kom i Skole, voksede op, og blev et vakkert Barn, og kom derpaa i Lære. I 1901 begyndte allerede min Lyst til T eatret at vaagne, og jeg spillede med i adskillige Dilettantforestillinger; jeg debutere« de i »Familietvist«, som blev spillet i daværende W ittmacks Lokaler, Forestillingen var iscenesat af A d am Poulsen, og blandt de medvirkende var flere senere kendte Personligheder, f. Eks. Kommandørkaptain K. E. A ckermann og den kendte mangeaarige Stamgæst i »Grøften« A nders Levring. Jeg spillede en Række andre Stykker, f. Eks. »Den forbudne Frugt« sammen med Amelie Kirkegaard og et U tal af Gange Hovedrollen i »Charleys Tante«. Jeg var allerede begyndt at skrive Viser til forskellige Lejlig« heder, og 1905 blev jeg Soldat (en sikker Kriger, som 13 sagde), boede nogle A a r i Udlandet, og fik derefter Guldsmedebutik her i København. Jeg skrev en Mængde Viser og private Revyer, men min første Vise, som blev sunget offentligt hed »Hm, da« da« og blev sunget af Carl A lstrup i 1907 paa Frederiksberg Teater. Jeg sang selv Viser i Foreninger og private Selskaber,