HavnetIGrøften

71 ,

»Telefon til Redaktør Finn Hoffmann,« raabes der inde fra Buffeten, og jeg kalder, men forgæves, og da jeg til Buffeten svarer: »Er her ikke,« siger man: »Den Herre skal være her, De maa finde ham.« »Ja, find Hoffmann . . . . det er godt nok . . . . men hvor skal jeg finde ham.« »Marcher lader ingen Chance gaa fra sig, naar det gæk der en Vittighed,« siger Forretningsbestyrer Petersen fra »De Forenede Jernstøberier.« »Næh,« svarer jeg, »jeg følger den samme Trafik, som det Firma, De arbejder ved, nemlig at støbe, mens Jernet er varmt.« Forretningsbestyreren ryster paa Hovedet og bestiller sig et ny t Krus 01. I det samme kommer den efterspurgte Redaktør sam* men med sin nydelige Frue, den charmerende, nordisk lyse Operettesangerinde Sophie Finn Floffmann, og jeg rehabiliteres. Jeg fortæller dem Historien om Telefonopringningen, og medens de begge synes at more sig over den opstaaede Situation og de af denne affødte Vittigheder, forklarer de, at de skulde have været her en halv Time tidligere, men at de var blevet forsinket, og lidt uroligt spørger de mig, om Skuespillerinden Anne^Mari Berg har været her. Da jeg svarer benægtende, gaar Hr. Finn Hoffmann, efter at have bestilt Kaffe, til Telefonen, medens Fruen tager Plads badende sig i den gyldne Strøm af Sol, som i samme Øjeblik vælder ned over »Grøften«s fuldt besatte Borde, og lidt senere arriverer den lille, norske Sangfugl, som Københavnerne forlængst har annekteret. Hun er i Selskab med den kendte Musikdirektør fra Lodberg, Hr. Richard Johansen, Danmarks yngste Musikdirektør. En Familie med en 3—4 Børn har i nogen Tid spejdet efter et ledigt Bord, men da et saadant ikke er at finde, kommer Familiefaderen hen til mig og spørger, om han