HavnetIGrøften

65 »Kære Ding, det glider lettere i de danske Musikere, der jo igennem Aarene har været vant til at spille uden* landsk Musik — det er Camouflage forstaar man — og det skal til.« I det samme indfinder Revyforfatteren Kay Rostgaard* Frøhne sig sammen med Komponisten og Radioviolinisten Carl Rydahl, og efter at have hilst paa Selskabet, anbrin* ger de sig ved et andet Bord, hvortil ogsaa Henry Ander* sen flytter sig efter at have tømt Kruset til Bunden. Medens jeg er ved at servere for dette nyankomne Seb skab, horer, jeg de Herrer ivrigt tale sammen om deres ny startede kooperative Fraktion, »Musa«, der tæller saa fremragende Navne som Axel Thingsted, Emil Reesen, AU fred Kjerulf, Sven Gyldmark og saa naturligvis de tre fremmødte Medlemmer. »Maa jeg forresten have Lov til at ønske Dem til Lykke med Deres udenlandske Sejre,« siger jeg til den beskedne og overordentlig stilfærlige Komponist Carl Rydahl. »Tak, Tak, det er venligt af Dem.« »Ja, jeg havde den Glæde, da jeg rent tilfældigt i Af* tes stillede ind paa Budapest at høre Deres »Rio de Ja* neiro.« »Naa, javel .. ja, den har jeg haft megen Glæde af .. Mistinguette har saaledes sunget den i »Pariser?Revyen«, og Toulose udsendte i Fredags en anden Komposition af mig, nemlig »Zaragozza« med Rostgaards Tekst i Over* sættelse.« »Ja, saadan skal det være,« siger Rostgaard. »Vi Med* lemmer af »Musa« er ikke blot Medlemmer af en Liga, der kæmper for dansk Musik af danske Musikere for dan* ske Penge, men vi sætter ogsaa ind paa at gøre Genvisit i det udenlandske Musikliv for de utallige og ikke alletider lige velsete Visiter udenlandsk Musik har aflagt her* hjemme.« 5