HavnetIGrøften

58 Snart opfyldes Herr Bentzens hede Ønsker, og Farm* lien kaster sig energisk over det Væ ld af godt og udsøgt Smørrebrød, som pryde r Bordet. Kaffen med den tradi* tionelle »Cordial Medoc« bo rtjage r den af F rokosten op* staaede sædvanlige Døsighed, og livsfrisk kan H e rr Bent* zen da omsider udbryde: »Marcher, maa jeg saa faa en af Forretningens bekend te Sjusser, saa jeg ret føler mig hjemme. Det er dog alligevel her det foregaar.« »Telefon til Flerr Redaktø r Martin Nørgaard, »Ekstra* bladet«,« siger »Grøften«s gamle Overbuffist Vontelius, der i 30 Aar har passet Buffeten hernede og i den Tid vundet sig utallige Venner blandt Gæ ste r og Personale. Jeg kalder paa Redaktøren, der sammen med sin Frue lige har faaet serveret 2 halve Hummere. »Det var ovre fra Bladet,« siger han, da han kommer ud fra Telefonboxen, »saa jeg kommer til hurtigt at faa slugt Skalddyret.« »Det var da kedeligt, at De skal jage saadan,« siger jeg, men Herr Nø rg aa rd svarer: »Naa, hvad .. . man skal jo være glad, at man i det hele taget har Pligter at vare* tage.« Idet Herr Nø rg aard forlader »Grøften«s Territorium med en Fart, der er paa højeste Gear, er han næsten ved at vælte en Kollega, der ligesom han selv altid har travlt. Den paagældende er Herr Fornjotur fra »Aftenbladet«, en Mand, der helt har helliget sig sin Opgave som Jour* nalist, og som er sit Blad til stor Ny tte , da han er over* ladet med Energi. Herr Fornjotur er trods sin T ravlhed altid et stort, straalende Smil, og har altid et venligt Svar til alle de Mennesker, som henvender sig til ham. De to Herrer veksler et Par Ord sammen, og da He rr Fornjotur bænker sig i »Grøften«, staar Sjussen allerede paa Bordet, og fem Minutter efter er han ude for at skaffe Nyhed e r til Bladet. »Hov, Du lille, har Du T id?« De t slaar ned i mig, at