HavnetIGrøften

54 »Vi vil gerne have lidt Smørrebrød.«

»Med Fornøjelse,« siger jeg og gør et Bord klar til den af alle Københavnere forgudede Marguerite V iby, som sammen med Manden, Skuespiller og Direk tø r Emanuel Gregers i et ko rt N u vil nyde Tilværelsen i Ro og Fred før Pligterne paany binder dem til Apollotcatret, hvor A rbejde og Flumør gaar op i en skøn Enhed. »Saa staar vi op!« »Er der nogen der skal til Lægen?« svarer jeg og ven* der mig mod den Mand, hvorfra Raabet lød, Wallini, som er en »af de fire ved Flygelet«, de, der altid henriver Folk til Begejstring. »Goddag, du gamle Dreng!« fortsæ tter Wallini og gi= ver mig et hjerteligt Haandtryk, »kan jeg faa 1 Krus 01.« »Det kan du tro .. og det omgaaende .. raske Folk gør altid Lykke i Verden.« »Har der væ ret nogle af de gamle Drenge hernede?« »Om der h a r .. det kan du t r o . . og de kommer snart igen. »Hvem har væ ret her i Dag?« » Poul Welander, Bodi, Fabrikant Dehlsen, Blikkensla* germestrene Bisted og Lundstrøm, PjerrotzPeder, Lunds green og . . . hvad er det han hedder . . . Formanden for Brobygningsarbejderne i Danmark .. jo .. Petersen.« »Goddag .. ja her er jeg igen.« Det er forhenværende Bo rgerrepræsentant P. Mikkelsen, som paa sin egen stille Maade kommer og bestiller sig en Sjus. Han er en hyg* gelig og interessant Mand at tale med, og det er morsomt at høre ham berette om Socialismens Kampe og Sejre og om de første vanskelige Aar, hvor alt næsten syntes haabløst for Ideens Pionerer. Flan selv var i sine unge Aar Kusk og blev som saadan Gen stand for de økono* miske Forfølgelser, som rettedes mod dem, der aabent tog Del i A rbejde t for Socialismen. »Jo, det var drøje Aar dengang,« siger han, naar vi drøfter det Emne, »men det Arbejde, der blev udført, har dog ikke væ ret forgas*