HavnetIGrøften

45

T o Borde sættes sammen, og omkring dette bænker de nævnte Herrer sig, sammen med deres respektive Hus struer, og jeg iler til med et Kaffebords pyntelige Flasker. »Bare væk med Maaleglassene,« siger Hr. 1. P. Jensen, »jeg tror en vis Mand plager dig. Skænk du bare op i Svingpokalen. I Dag fester vi nemlig.« »Sig mig, hvem er den lille Herre, som sidder sammen med Folkesangeren?« Jeg vender mig om og faar Ø je paa den gamle, hvide og af alle saa afholdte Peter Jensen — »Folkesangeren«. »Jo, det er Danmarks mindste Komiker, han gaar under Navnet »Lille Harry«, men hans egentlige Navn er Harry Hedenvall. Han har optraadt overalt i Danmark og i Norge, Sverige og Finland. »V il du se mit sidste Værk.« Det er Kunstmaleren Carl L. Nielsen, der kommer og viser mig et Maleri af Slagtermester Zingenbergs Søn til Hest. »Du skal vel have din sædvanlige Kaffe,« siger jeg. — »Næ , Tak, jeg har travlt, jeg skal hjem og male kgl. Skuespiller Holger Reenberg, ja baade ham og hans Søn forresten. Nu vil jeg haabe, de bliver gode.« »Det er der vist ingen Tvivl om, de Malerier, jeg har set, du har udført, har da alle haft en udmærket Pors trætlighed . . . . G iv mig lige Navnene paa de forskellige.« . . . . »Dem kan jeg sgu’ ikke huske allesammen, men jeg kan nævne dig nogle Navne: Emil Helsengreen, Rasmus Christiansen, Direktør Wunsch, Forfatteren Carl V . Jern sen, Folkesangeren Peter Jensen, Chr. Petersens Hustru, Pjerrot Pedersen . . . . naa, men nu maa jeg afsted, Farvel* Farvel!« — Inde i Restaurationen sidder den kendte By? og Per* sonalhistoriker Carl C. Christensen og straaler lykkeligt over hele Ansigtet trods Krigstidens mørke Skygge, Krise* tiden. Han har lige nydt en Bøfkarbonade, som jeg paa hans