HavnetIGrøften

32

Petersen, »men jeg har % Sild med Smør og Kartofler, hvis det var noget.« Gæsten forsvandt i største Hast med et »N e j, Tak,« og Chr. Petersen tog sig et stille Grin, idet han sagde: »Han blev vist kureret for at spille morsom.« Jeg erindrer ogsaa et Tilfælde, der viser Chr. Peter? sen som det storsindede Menneske, han er. Det var i Begyndelsen af min Overtjenervirksomhed i Café »Grøften«, at Hr. Petersen og jeg var blevet uenige, og som det saa otte gaar, hvor liden Aarsag har stor Virkning, tog det ene Ord det andet, og det resulterede i en temmelig skrap Mund?Duel. Jeg havde hidset mig selv op paa et latterligt spinkelt Grundlag, og da jeg om Aftenen forlod »Tivoli«, dirrede jeg ligefrem af Arrig? skab. Jeg sov ikke den Nat, og næste Morgen mødte jeg y 2 Time før min Mødetid for rigtigt at kunne modtage Hr. Petersen. Men hvem beskriver den Følelse af Forbavselse, der betog mig, da jeg i fuld Krigsstemning gik ham imøde og blev modtaget af et: »G od Morgen! Der har vi jo vor fælles gode Ven , Marcher. Tror De Vejret bliver godt i Dag,« og idet han gav mig et kraftigt Slag over Skul? deren føjede han til, »saa skal vi to vel nok tjene Penge!« Jeg var fuldstændig duperet, og mit varme Krigerblod blev straks koldt som en Rødspættes. Jeg vendte om og . . . . beundrede ham, og har gjort det siden. En af »Tivoli«s sande Venner og Abonnent gennem 50 Aar er Chr. Andersen, maaske bedre kendt under Navnet »Dykkeren«. Dette Navn erhvervede han sig for ca. 50 Aar siden, da han var et almindeligt Samtaleemne i Byen. Her er hans Historie: København havde paa daværende Tidspunkt faaet Be? søg af en Englænder, der rejste Verden rundt som »Vand?