HavnetIGrøften

2 0 0

sig, og det er morsomt, at det ogsaa var i Tivoli, jeg havde min D ebut som Sangerinde — det er vel 32—33 A a r siden — ved en stor Fest, Skuespiller« foreningen havde arrangeret, og den davæ rende Danseestra« de var omdannet til en Festsal. Jeg sang første Gang for et meget stort Publikum, og se« nere var jeg i Glassalen, hvor jeg jo endnu har den Glæde at komme og slaa mine Tril« ler engang imellem og altid bliver venligt mod taget af mit store, dejlige Publikum.

I Aarene paa Scala var »Grøften« ogsaa vort Mødested i Fro« kostpausen, naar alle vi Kammerater med »Stri«, den uforglem« melige, og »Ole« i Spidsen marcherede med vore medbragte »Klemmer« for at nyde dem i »Grøften«. Ja, det var Liv og glade Dage, som aldrig kommer tilbage, men Tivoli og »Grøften« er stadig det samme Paradis, som vi alle elsker.

CHARLES THARNÆS SKUESPILLER f. 9. Marts 1900. D et vigtigste, der er at for« tælle om mig selv, er noget, jeg kun selv ved. Og hvorfor i A lverden skulde andre Men« nesker ogsaa bryde sig om at vide det? Den Hemmelighed, vi har med os selv — er jo til syvende og sidst det eneste, der er tilbage af os, naar Livet har taget sit.