HavnetIGrøften

19 7

mødes med et energisk Modtræk: Vi Journalister maa til Gen* gæld gribe Servietten! Det er min Overbevisning, at mange af mine æ rede Kolleger vil blive 1. Klasses Tjenere, og jeg melder mig hermed som den første — klar til at starte i »Grøften« som Piccolo. Journalistik fører alligevel til alt — sommetider ogsaa i »Grøften«.

TH. STAUNING STATSM IN ISTER f. 26. Ok tober 1873.

Af Restaurationer i »Tivoli« er »Grøften« min første Erin* dring. D e t var sjældent, der i min Barndom var Midler til en T u r i »Tivoli«, men det hændte dog enkelte Gange, og saa m edbragte vi Madpakken og slog os ned ved de lange Borde i den kendte, lille Be* væ rtning ved Pantomimetea* tret. Min Fader fik et Krus 01,

det kostede vist 12 Øre, og min Moder fik en Kop Kaffe, hvoraf en lille Del tilfaldt mig, og saa nød vi Tilværelsen i fri Luft, under grønne Træer, borte fra Baggaarden, hvor vi ellers til* bragte vor Fritid. — Og siden har jeg stadig set til »Grøften« som til en gammel Kending. Jeg har siddet der i min fattige Ungdom, jeg har væ ret der med Madpakken i mit første Ægte* skabs lykkelige Ungdom, og jeg har siddet der i Kammeraters Kreds, da jeg arbejdede i »Socialdemokraternes Redaktion. Og nu kommer jeg der fremdeles, naar T id og Lejlighed by* der sig. Helst kommer jeg med en lille Pakke Mad og faar mit Krus 01, og saa sidder jeg i den hyggelige Krog ved det gamle T eate r og genkalder Minder fra det Liv, der har væ ret saa rigt og omskifteligt for mig. Jeg vil stadig bevare Mindet om »Grøf* ten« og sikkert søge dertil fremdeles, saa længe jeg føler Trang til at sidde under grønne T ræ er og dvæle i Barndoms- og Ung* doms Minder.