HavnetIGrøften

181 stærk, at jeg i mit 17. A ar forsøgte mig som humoristisk Sanger i Selskaber og ved Sammenkomster, og da der blev sagt, at jeg var i Besiddelse af en god Sangstemme og et godt Foredrag, saa gjorde jeg Springet og forsøgte mig offentligt og tror at turde sige —• med Held. Allerede i Begyndelsen af 80’erne sang jeg i »Billigheden« hos Carl Skræder, som Væ rten kaldtes, og se* nere var jeg paa de fleste Varieteer, som jo alle laa i Byens Periferi og paa »Berren«. Jeg var i 4 Somre — 1907—08 og 1910— 11 paa »N y Ravnsborg« og 1 Aar, 1908—09, hos Lorry F ejlberg,— paa »Vennelyst« —- »Syvens Have« o. s. v. og virkede gennem en længere A a rræ k k e ved utallige Foreningsfester, hvorfra jeg husker, at Mænd, som nu sidder i højt ansete Stillinger, kaldte mig for Foreningens gamle Inventar. I 1914, da jeg var 50 Aar, sluttede jeg af og har siden levet af min V irksomhed som Bogbinder, hvilken Stilling jeg stadig har passet ved Siden af Gøglet. Hvor jeg har faaet Lysten til Gøglet indpodet, ved jeg ikke — men det kan maaske tænkes at hidrøre fra dette, at min Fa* der, som var Cigarmager og som havde Leverancen til gamle »Alhambra«, der laa i Frederiksberg Allé, stod i Forbindelse med alle Datidens unge Skuespillere, og de kom i vort Hjem paa Ve* sterbrogade 126. Jeg husker Navne som Ferd. Schmidt, Knobes lauch, Fred. Madsen og Stigaard m. fl., og de holdt alle af min Far og kælede for mig lille Purk. Far sagde tit: »Gud, hvor er det dejlige Mennesker, men de har næsten aldrig Penge.« Det er vel under disse Omstændigheder, jeg er bleven smittet. I den lange Aarrække, jeg gøglede, har jeg kun forsøgt at tolke den morsomme og harmløse Vise, som jo var Datidens Smag, og ikke det p ja tte d e og aandløse Snak, som nu lanceres fra vore Scener. Jeg ser nu med stor Fortrøstning min Alder i Møde, da jeg snart er 70 Aar, og jeg har en urokkelig T ro paa, at jeg bliver 92, hvilket er mig spaaet af en Z igøjner i min Barndom; og da jeg aldrig har væ ret syg og har min fulde Arbejdsevne endnu, er det jo ikke usandsynligt, at det kommer til at passe. E t kan imidlertid ikke tages fra mig, og det er mit gode Hu* mør, som jeg har bevaret under alle Livets Tilskikkelser.