HavnetIGrøften

151

et Værk paa Størrelse med Jack Londons samlede Værker. Men kort fortalt, saa jeg Da* gens Lys i Jens Juelsgade her i Staden, voksede til og blev et smukt ungt Menneske med Ba« sunkinder (som siden har holdt sig ualmindeligt godt!) og en vældig Appetit paa Livet.

Mine første Kundskaber ind* sugede jeg i Sjællandsgades Friskole under Ledelse af bl. a. selveste Kammersanger Vilh. Herold, forøgede dem mægtigt ude paa det kgl. Opfostrings« hus (en herlig Anstalt, hvor der hvert Aar bliver skabt 25 virkelige smaa Mandfolk!) og drog saa ud i Livet, parat til at storme Himlen! Begyndte dog beskedent i en stor Urtekram« og Materialhan« del paa Østerbro, blev øm i Fingrene af at pille Rosiner og ked af at staa og stirre ned i Tønderne med Carl Petersens den bløde brune! Krævede større Udsyn, hvorfor jeg en Dag gled ud fra Gasværkshavnen med S/S »Guldborg« som Messedreng og Koksmat og sejlede den halve Verden rundt. Blev en Dag under en Landlov i København bidt af en gal Skuespiller, drømte ikke mere om at blive en ny Tordenskjold men en bedre Professor Høedt! Debuterede i den Anledning i Varde (Var det i Varde? Jo, det var det!) hos » Lange William« og tilbragte hos ham min Ungdoms to skønneste Aar. Studerede i hele seks Aar mit Fædreland grundigt fra Jernbaner, Færger, Char«a«banc’er og Fragtvogne, bedaarede samtlige Ungmøer i hver Landsby, der fandtes, — og sagde saa Farvel til Fru Thalia. Jeg var for lille! Jeg naaede hende, — korporligt som aandeligt — kun til midt paa Livet, og det vil en Gudinde ikke lade sig nøje med. Styrede mod København og kastede mig over Journalistiken, Varieteen, Visekunsten, blev Forfatter til mange Tusinde Viser, hvoraf jeg blot skal nævne forskellige Rædsler som »Odille Hansen« — »Min Kones Mand« — »Det lille Spørgsmaalstegn« — »Sikke han kan« — »Een er for lille« — »Rystedansen« — »En lille Skat med Pagehaar« — »Kanske Frøken Karlsson« — »Med Haaret ned ad Nakken« — »Du og jeg« — o. s. v. — o. s. v.,