HavnetIGrøften

143

endt, tog han mig med ned til »Skipperen«. I »Grøften« tik bragte jeg mange Sommernætter i festligt og fornøjeligt Lag, og i »Grøften« stiftede jeg i mine første Journalistaar værdk fulde Bekendtskaber med mange gode og gæve gamle Købens havnere. Nu er de glade Grøftenætters Tid længst forbi ___ men mange muntre Minder vækkes, naar jeg nu om Sommeren pas* serer »Grøften«.

' C A R L V. J E N S E N FORFATTER Jeg er født Snob, idet det behagede mig at indfinde mig i denne Verden paa Prins Vah demars Fødselsdag, d. 27. Ok* tober i det mærkelige Aar — 1900, og i den Bydel, som en Konge har givet Navn (Fredes riksberg).

Aarene er rundet siden da, og mit legemlige Hylster antog stadig større Dimensioner for at kunne rumme den intelleks tueile Begavelse og det stadigt voksende Digtertalent, som vens ligsindede Guder skænkede mig. Da jeg skrev mit første Digt, som jeg dog skal forskaane andre for at stifte Bekendtskab med, 8 Aar gammel, kan jeg altsaa i Aar fejre 25 Aars Digterjubilæum, men frabeder mig dog Fakkeltog, da Værten er vred nok endda over ikke at have modtaget Husleje et Par Maaneder. Jeg var i sin Tid Redaktør af Danmarks næststørste Kom' munes eneste lokale Avis — »Frederiksberg Avis«, men denne journalistiske Position har dog ikke været stærkere, end at jeg har faaet kasseret ca. 100 udmærkede og overordentlig lødige Ting af samtlige københavnske Redaktører. Jeg har læst andres og egne Digte op i samtlige Byens Fors eningslokaler og endogsaa bragt det altid muntert højrøstede Publikum hos »Lorry« til Tavshed ved min sjælfulde Recitationss kunst. Igennem nogle Aar var jeg Formand for Kunstnersammensluts