HavnetIGrøften

138

arme Ensomhed selve Symbolet paa en svunden Tid, glemt af den nye, som haster af Sted. Gør man sig Ærinde i »Grøften«, hvis 01 virkelig er frem* ragende, saa finder man i vor Tid forsamlet her saadanne gamle, brave Københavnere som Værten Chr. Petersen, der rødmosset og trivelig ejer noget af de svundne Dages Lune og Hygge, den evige Carl Muusmann med sine utallige Historier og Anekdo* ter, Kunstnerplænens bramfri Direktør, i hvis Kølvand fremmede Artister kommer og gaar, unge og ældre Skuespillere, som her holder Vinstue i det Grønne, og gamle Journalister, der er ble» vet graa i Pressens Tjeneste. Jeg kikker paa dem alle sammen og gaar videre. V i maa alle haste, Tiden staar ikke mere stille som i de gamle Dage, da Kæmperne groede fast til Bænkene. Men jeg vil sikre mig fortsat at kunne kikke indenfor hos Marcher og drikke mit Krus 01 under Fuglesang i de grønne Løvkroner, medens de udholdende Stamgæster, er de end ikke saa maleriske som de gamle Dages, med tilsyneladende Lige* gyldighed, hvorunder de skjuler deres Iver, spørger om der er Fald i Tagrenden?

P O U L H U L D DIREKTØR FOR PANTOM IM ETEATRET f. 5. November 1885.

Ansat paa det »kgl. Teaters Balletskole« 1891. Debut 1903. Balletmester i »Tivoli« 1911. Leder af Pantomimeteatret 1916.