HavnetIGrøften

127

A f de mest kendte tør jeg maaske nævne »Spiritusprøven« — »Køreprøven« — »Fremmed* føreren« og »Paa Vinstue«, alle indsagte af afdøde Skuespiller Holger Pedersen (Gissemand). Det er let at skrive en Mo* nolog, men det er svært at skrive en morsom Monolog, og det er en stor Kunst at indsige en Monolog paa Grammofon. Der kræves først og frem* mest tydelig Tekstudtale af den paagældende Skuespiller. Gissemand var en Mester i at faa noget ud af en Monolog,

han var simpelthen vidunderlig. Det har ogsaa vist sig, at »Spi* ritusprøven« er en af de Taleplader, som er solgt i flest Eksem* plarer, og naar jeg skal være ganske ærlig, maa jeg vist tilskrive Gissemand og hans guddommelige Humør den største Part af Æren. En anden Skuespiller, som er velegnet til at tale og synge paa Grammofon, er Carl Fischer. Jeg tror ikke, jeg overdriver, naar jeg siger, at Carl Fischer er den Visesanger, som har den tyde* ligste Tekstudtale. Det var forresten Carl Fischer, som første Gang trak mig frem for Offentligheden, idet jeg kom til at medvirke som en af Forfatterne til den første Revy paa hans eget, lille Teater i Allégade. Jeg syntes selvfølgelig, at Revyen var vanvittig grinagtig, det gjorde Publikum ogsaa — 14 Dage efter Premieren var de fuld* stændig væk. Naa, Tiden gik — det gjorde Teatret ikke, men nu havde jeg faaet Blod paa Tanden, som man siger, og jeg begyndte for Alvor at skrive. Jeg har skrevet mest — efter Penge. Det kan ofte vare længe, inden en Postanvisning naar fra Pro* vinsen til Nørrebro. Den, som har skænket mig mit ringeTalent, skylder jeg alt — jeg har ogsaa selv en Del tilgode. løvrigt synes jeg, det er ubeskedent at skulle skrive om sig selv, der er andre, jeg kender bedre, men hvis Læserne har