HavnetIGrøften

112 udelukkende været »Det gamle København«, »Personalhistorisk Tidsskrift«, »Bogvennen« og Dagspressen. Min sidste Bog »Strø* get«, som jeg skrev sammen med Visedigteren Axel Henriques, og som var illustreret med over 200 gamle og nye Billeder af København, udkom i 1931 og blev en meget stor Sukces. Min Forlægger har altid været H. Hagerups Forlag.

O T T O C H R I S T E N S E N TEGNER f. 17. Marts 1898. Da jeg var tre Aar var det mit Maal at blive Lirekasse* mand. Blyantfabrikanterne blev Skyld i, at jeg i Stedet for kom til at tilgrise fint hvidt Papir med underlige Kruse* duller, som jeg solgte til for* skellige Aviser under Foregi* vende af, at det forestillede kendte Mænd og Kvinder i min Opfattelse — om det lignede

eller ikke, jeg saa dem gennem Cornelius Knudsens Briller, og naar en Model mente sig karrikeret, henviste jeg ham til samme Brillemand og bad, om Klagen maatte blive rettet mod ham. »Grøften« er for mig Flvilestedet — ved et koldt Krus 01 kan man der i Ro og Mag sidde og lade de mærkelige tobenede Væ* sener, der kaldes Mennesker, passere forbi — de er saa dejligt forskellige — af Ydre i det mindste. Jeg kender dem alle — de kommer gaaende ind i »Tivoli«, nøjagtigt som de er ude i det store Tivoli. De er alle maskerede — heldigvis — men for Psykologen er de som aabne Bøger. — Deres Paaklædning, Hold* ning, Gang og Ansigtets Udtryk — alt er en Afspejling af deres indre gode eller daarlige Egenskaber. Prøv en Gang at give Dem god Tid — bestil hos Marcher et Krus 01 og se saa rigtig paa de Mennesker, der gaar forbi — det er ikke kedeligt.