HavnetIGrøften

110 en D irek tør fik ju st N y s om »Talentet«, og i Begejstringens Rus — helt bedøvet — blev i Ambrosius’s Rolle jeg prøvet — antaget straks til Provinstourne, hver lille Flække fik mig at se, vi spilled D ram aer og Revyer, , senere kom jeg til større Byer — endte omsider i København — »Amagers Carlsen« kaldet ved N a v n — ansat i lang T id ved »Røde Kro«, hvilket T e a te r jeg blev saa tro, at jeg fra Skuespiller, Regissør pludselig h avned’ som D irektør. Skønt jeg paa Am ager helst vil være, kan jeg alligevel aldrig mig nære, jeg maa hver Uge en Gang eller to køre en T u r ud til Nø rrebro, genkende, hvad jeg som Barn har set, og paa min T u r er det ofte sket, at jeg paa Vejen om Som’ren parkerer udenfor Tivoli — ind jeg spadserer, lidt ned i »Grøften« for G anen at smøre, — (det er forbudt ned i »Grøften« at køre), der er jeg kommet fra Ungdommens Dage, M inder fra den T id sig lister tilbage, — paa C/ir. Petersen hilser jeg fro, og faar en Sludder om »Røde Kro«, Stedet hvor forhen han slog sine Folder, og hvor jeg har overtaget hans »Roller«. — Se, det gør, at »Grøften« tiltræk ker mig, og hver Gang jeg er der, saa tænker jeg: En G rø ft —• med T ivoli’s Skønhed forbunden — hvor sæ rt — hvor underligt er det igrunden, — tænk, m idt i den største af Byens Parker, er der fra »Grøften« dog Udsigt til — »Marcher«. HUGO OG PHILIP CARSTENSEN

T o af TivolbStifteren Georg Carstensens Slægtninge. D et er Søn og Sønnesøn af en af hans 12 Søskende, nemlig D igeinspektør Richard Peter Carstensen, f. 15. December 1822. f 1. April 1901.