HavnetIGrøften

98

ANNEiMARI BERG SKUESPILLER INDE f. 1. Juli 1905. »Grøften« minder mig om en norsk Stabbur; det er en Slags Bjælkestue, hvor man paa L andet hjemme i Norge opbevarer al den gode Mad. Det gør man jo ogsaa i »Grøft ten«, og derfor fandt jeg snart V ejen derhen. Men jeg skal skrive noget om mig selv og maa begynde med Begyndel* sen. Man vil maaske ikke tro

det, men det er dog sandt: jeg har i fem A a r levet som Musik* læ rerinde i Oslo og undervist mangfoldige i Klaverspil, der* iblandt en gammel Mand paa 92 Aar. Men han gik i Barndom og læ rte derfor intet. Jeg haaber, at mine andre Elever har faaet mere ud af det. Fra K lavertabu retten gjorde jeg Springet ind i T e a tr e t og blev Skuespillerinde ved C hat noir*Teatret i Oslo. Derfra kom jeg til et sto rt R evueteater i Stockholm og endte for snart tre A a r siden her i København, hvor jeg op* traad te som Gæ st paa Apolloteatret, som jeg synes saa ud* mæ rket om, at jeg nu er fastboende i denne glade og venlige By. Fra Apolloteatret gik vi Kunstnere lige ned i »G røften« og drak et Krus 01. Jeg har en A ften sat elleve Glas til Livs. Jeg nævner det ikke for at prale af, at jeg er Øldrikker, hvad jeg ingenlunde er, men for at fremhæve, hvor Ø llet er godt i »Grøften«. Skulde jeg kritisere noget, da m a atte det blive, at »Grøften« har een Fejl: at man aldrig kommer længere, naar man er der. Jeg har altsaa boet i København i tre Aar, men jeg har til Dato ikke set andet af Tivoli end just »Grøften«. Men det har jeg fælles med andre, jeg nævner Dines Pedersen, som har fortalt mig, at han ikke aner, hvad der ligger bag Koncertsalen. Men hans Tilstedevæ relse her er undskyldt. Thi som Politireporter er han jo tvunget til at beskæftige sig med dem, der er havnet i »Grøften«!