Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748

4 9 0

Mans Barliow og lians Kobenhavns Vciviser fra 1748

forrettede Tjeneste som Præst bande tier og rundt om i Nabosognene paa Vikariat. Men del gejstlige Hverv bar ikke trykket ham — det skimler man af de korte Notit­ ser om lians Livsførelse. Prædikenerne konciperle ban paa Vejen fil Kirken, »skrot dog iblant conlentnm«. — »Jeg prækte i Præslekheder, i Førstningen nogle (lange i Klokkerens Kappe, da sagde de, jeg balde en D rug s(?)’) bag i Roven . Forovrigt bar Hr. Hans været en munter Bryllupsgæst og gjort Lykke. Fn (lang noterer han, al han ved Bryllup kyste Jomfruen frit. E 11 anden (lang var han til Bryllup paa Tingvold med yngste Præstens Datter; »laa om Morgenen i Sengen, da kyste mig Præstekonen i Stangvigen. Jeg dansede og var ganske forliebl i Jfrue Juel fra Tronhiem, del var en kion Pige (tik siden Præsten paa Ilitteren). En 2 den eller 3die Dags Juleaften hos van der Lippe, vidste lnin var der; jeg drak mig fuld, kunde ikke see hverken Dag eller Dur«. Han antyder i det hele en Rigdom af erotiske Oplevelser, og ikke af sarteste Slags, fra sine Dage som norsk Sjælehyrde. Man skimler, at hans Moder har talt ham til, og det synes, som om F a ­ deren har l'aaet en ny Kapellan i en »IIr. Poder*. Hr. Peder og Hans delte da Kammer sammen i den gamle Skolestue og synes at have fralerniseret brav. »Vi bestilte engang Bøger fra Bromen, men mosten curieuse*. Da han saa havde sparel et Par Hundrede Rigsdaler sammen, fik han alter Hu til København, og i September 1727 sejlede han og en Ven Hornemann med Skipper (iram sydpaa. Den halve Del af Rejsen kom de to Kom­ pagnoner dog lil at gøre landværts. Thi medens Skibet laa i Arendal og biede paa gunstig Vind, var de kommen saa langt ind i det med nogle af Byens glade Ungdom, at d e 'fo r Drik, Slagsmaal og Forsoning glemte Lejligheden og Skibet sejlede fra dem, saa at de over Frederikshald ') Vistnok norsk »Drus<- o: en frem styrtende Masse, en Bylt, Bagage o: Kappen var for rigelig til ham .