Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748

502

Hans Barhow og lians Kobenhavns Veiviser fra 1748

I 6 V 2 Miil. Rigsdaler værd. Desværre el'tersogte man for­ gæves disse Æsker i Rarhows Bo eller lians Død. Fore­ løbig erklærede Schmidt først at ville udlevere sine ke­ miske Manuskripter, efter at Barliow havde lært ham »Multiplicationen«; men denne indtog da atter sin kø ­ lige og afvisende Holdning. Det var, medens Fo rhand lin ­ gerne herom stod paa, at Schmidt en Morgen kom op til Barliow i hans Logi hos Md. Lynge i Dybensgade. Det var den 16. Maj 1754. Han fandt ham i Sengen med Bar­ beren ved Siden, som havde aareladt ham, fordi Barliow følte stærke Smerter i Brystet, lian var yderlig svag og had Schmidt 0111 Tilgivelse for sin Adfærd mod ham; han forsikrede Schmidt, at alle dennes Breve var brændte (hvilket var Logn). Ud paa Natten døde Barhow — Dodsaarsagen var antagelig Tuberkulose, med Svir og Sværm som tilskyndende Moment. Schmidt saa i delle Dødsfald en Tragedie, ikke fordi lian personlig kunde lide Barhow, der jo ogsaa havde holdt ham for Nar, men fordi han i ham højagtede og misundte en »Tincturens« Inde­ haver, »hvad enten han nu selv havde lavet den eller stjaalet den«. løvrigt bemærkede han, at Barhows kemi­ ske Kundskaber ikke havde imponeret ham; derimod hans Viden i de matematiske eller filosofiske Videnska­ ber. — Kun faa er vel de, som i vore Dage h a r hørt om den besynderlige Person, som hed lians Barhow, et lyst Ho­ ved, en upaalidelig Fyr, en løsagtig Krop. Men selv om man ikke finder hans Navn paa Tryk, har lian været kendt nok i Datidens København — baade for sin »un- erbauliche Lebensart«, som det hedder i Skiftet efter ham, for sin skarpe Tunge og for det hemmelighedsfulde Skær, der hvilede over en Okkultismens Dyrker. Mulig har det været politiske Forsigtighedshensyn, men maaske endnu snarere Rygterne om Barliow som Guldmager, der bestemte den almægtige Ovcrhofmarskalk A. G. Moltke