Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748

500

Hans liarhow og lians Københavns Vejviser fra 1748

fra lian nogle Maaneder efter slog sig ned i Ulkegaden [Holmensg.], jvfr. lians Vejviser. Med mange Omsvøb og mange Forsiringer gaar Sclimidts Breve ud paa, at lian vil fole sig lykkelig ved en »Conversation« med liarhow om Metallernes Forvandling og til den Ende gerne gøre Rej­ sen til København; og senere bliver ban mere paagaaende og trygler »Adepten« om at indvie ham i »Progressionen« og »Multiplica tionen«, d. v. s. Fremgangsmaaden, som forvandlede »Tinoturen« til Guld. Af Kladden til et lo Aar senere fremsendt Brev fra Barliow til Schmidt, som i tre Aar opholdt sig i Kurland, ses det, at han har svaret Schmidt, at han intet Kendskab havde hertil, og senere gentager han dette Svar paa Sclimidts fortsatte Plagerier. Hvordan Barhows Tanker om Alkymien har været, er ikke helt let at se. Sikkert er det, at Emnet har grebet ham, ellers havde han næppe afskrevet det ene tykke Ma­ nuskript eller det andet om de Vises Sten; og at han stil­ ler sig afvisende overfor Ilofraadens Paahæng, behøver ikke at betyde andet, end al han ikke vil give en eventuel Konkurrent noget Fingerpeg, der kunde hjælpe til den store Hemmeligheds Opdagelse. Eet h a r han dog nok været paa det Bene med — at han ikke evnede at fylde sine egne Lommer med Guld og derfor maatte tage til 'Pakke med Værtshusmand llliims Kammer i L. Kongensgade, medens han støvede Byen rundt for al vinde noget paa litterært Arbejde af tvivlsom Art. Hertil maa regnes det »Register over forskellige af Stadens Qvarterer med dens Indvaanere«, som han udar­ bejdede i 1748, og som efter Optegnelser i hans Koncept- bøger at dømme var bestemt til at være Kærnen i en Slags københavnsk Ilaandbog, og saaledes noget ganske nyt i sin Art. Dette Arbejde, som skal blive omtalt nedenfor og gengivet in extenso, h a r Barliow formodentlig faaet Idéen til i Paris, hvor den Slags Vejvisere var kendte. »Re­ gistret« gør unægtelig Indtryk af at skrive sig fra en for-