Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748

Hans BarJiow og lians Københavns Vciviser fra 1748

4 9 8

terdani. Jacob Nielsen synes at være bleven her, medens Barhow fortsætter sine erotiske Strejftog, indtil ban slip­ per h jem med en Engelskmand til Helsingør. Da ban mel­ der sig hos Gregorins Nielsens i Boldhusgaden, modtager Madammen ham med el Øretigen, fordi Jacob b a r skrevet hjem, al lians Barhow havde forlovet sig med en engelsk Jomfrne. Efter et kort Besøg over Sundet til »Lunden i Skanne, hvor jeg skulde besøge en Jomfrue« — et Besøg, som blev afbrudt ved Udsigten til Krigen mellem Danmark og Sverige 1748, drog Barhow atter udenlands i August. Han havde nu faaet Smag for Hejselivet. Hejsen gik kun til Tyskland, men den strakte sig over halvandet eller to Aar med Hovedophold i Ilalle og Jena. Som sædvanligt betror Barhow sine erotioa til Papiret; og hvordan han i Jena har gjort Kur til sin Værtinde Mad. Hennings min- dreaarige Datter, behandler han ret vidtløftig. Men hvad han ha r drevet for Studier, mæler, ban intet om. Imidler­ tid kan vi paa anden Maade konstatere, at han ha r fær­ dedes mellem Folk, der dyrkede Alkymien. Thi den oven­ for nævnte Hofrath Schmidt siger, at det var i Jena han gjorde Barhows Bekendtskab og indsaa, at dette Bekendt­ skab kunde blive barn meget værdifuldt, fordi Barhow var en »Adept« (o: en i Hemmeligheden indviet). Hvor­ fra han h a r faaet denne Tro, indser man ikke, men lige til Barhows Død ti Aar efter var Schmidt en blind Til­ hænger af ham. Skønt han personlig ikke kunde lide Barhow, nærede han stor Ærbødighed og Respiekt for den, der havde faaet Indvielse i Naturens store Mysterier. Hof­ rath Schmidt, der selv var kemisk Dilettant, var aaben- bart en meget naiv Mand, Medlem af »Rosenkreutzernes« hemmelige Sekt, F rimu rer etc. Alt hvad der var hemme­ lighedsfuldt drog ham. Hvorledes Schmidt fik sin Tro be­ fæstet paa Barhow, og hvo rnaar dette skete, er ikke let at sige. Thi Barhow undgaar saa vidt muligt alle Tal i sit Vita.