HammerichEtLevnetsløb

87 kirkegården. Også fru Heise spillede smukt, og moders fæ tter, købmand Mårtensen, spillede guitar. Skulde der synges flerstemmigt, sang Hanne og Luise Kilde, fader og Lorens Kilde, deres broder, satte bas til, og vi turde og synge med, min broder begyndte a lt a t sekundere. En gang var Luise dog højst utilfreds med min sang, „ham kan man jo næppe høre, det lille pip!“ „ Ja,“ sagde jeg, „men du skråler også sådan!“ Moder gav mig et blik, og jeg blev rød,, skammede mig, følte, jeg havde gået for vidt, og skyndte mig ud af døren. Disse musikalske aftener, hvori moder var sjælen, blev glanspunktet i vort hus; hvor jeg glædede mig til dem ligesom de andre, og fik en sans for musik, der hører med til mit livs goder. Da jeg fyldte mit tolfte år, kom et sølvur, ledsaget af et smukt lille brev fra forældrene. Ved samme tid tog min fader mig første gang med på k o m e d ie . Han valgte et stykke af sin yndlingsdigter, Holberg; når han skulde på komedie, vilde han have noget at le ad. Dér så jeg da Lindgren som Jeppe på bjærget få af Nilles krabask. Men Hermann v. Unna, næste stykke, jeg så, egnede sig meget mere for min smag: ridder­ væsenet, den hemmelige rets møder i hulen, der skaffede mig en behageligt kildrende gysen, alt henrev mig. Nu da var vi også ude en søndag eftermiddag hos Prices og lo hjærteligt over Harlekin og P jerrot, der blev spillet med så meget mesterskab. E t lille dukketeater havde vi fået af Kaufmanns og opførte på det blandt andet Jakob v. Tybo og et Koze- buesk stykke. Helten her var en teologisk kandidat, som havde været med i frihedskrigen; det var et æmne, jeg holdt af, og hans ord: „at kæmpe for fædrelandet, strider ikke mod teologien,“ indprentede jeg mig. Vi selv tog en gang mod til os og optrådte som skue­ spillere for fader, moder, kontoristerne og pigerne. Det var in tet mindre, vi vovede os til, end et optrin af Ewalds „Bal-