HammerichEtLevnetsløb

81 sort af drenge, som i ét væk skrålede: „hiv, hiv, hiv, herre, hiv!“ Heller ikke var der kedeligt ved Gammelstrand og på Amagertorv. Opstablingerne af fisk, vognrækkerne med kål, roer, frugt, blomster, folkedragten, de sælgende b a r: alt så så tækkeligt ud, så broget og livligt. Og nå r så fiskerkærlingerne skændtes eller gav hinanden en sinkedus: hvor var det ikke løjer for en dreng! Universitetet og Nørregade lå endnu hen som en hob ruiner fra bombardementet, og græs og buske grode frodigt omkring dem; kun hist og her stod et hus, der havde trodset bomberne. Vi kom oftere her, når det var mørkt, i nabolaget bode næmlig familjer, vi omgikkes med. Når så månen en høstaften kastede sit skær hen over al denne ødelæggelse, ruinen stod med skarpe om­ rids mod den natblå himmel, og i modsætning hertil lysene tittede fræm fra et enkelt, tilbagestående hus, følte jeg mig tryllet hen i drømmerier, som dem, fru Gyllembourgh siden har givet digtersk form i en af sine hverdagshistorier. Og nu en ildebrand, det var os børn en halv fest. Man vågner midt om natten ved de skingrende piber og råbene: brand, brand! Vinduet åbnes en smule: „hvor er ilden, vægter?“ „Møllen ved Studenstræde,“ og han piber igjen. Klokkerne klæmte, lygter hænges ud fra tårnet, sprøjter, bryggernes og slagternes sluffer komme fa ren d e ; til sidst går alarmtrommen gennem gaderne, og det halve København er oppe. En enkelt gang kunde jeg få lov at gå ud med fader og se ilden, naturligvis i en passende afstand. Og de optrin brændte sig i egen­ ligst forstand ind i min sjæl: røg og luer, gnistrende, knitrende, bragende som et pragtfuldt fyrværkeri, den halve himmel ildrød, den anden halve kullene sort, trængslen, skrigene! Så midt imellem med ét det rab: „dér kommer han selv, kongen!“ Og arbejdet går med dobbelt kraft. 6