HammerichEtLevnetsløb

76 søroman efter den anden, længe inden denne d ig tart kom ind i literaturen. Mine forældre havde in te t imod den stille leg og lod mig sidde; da jeg om trent ved den tid skulde silhueteres, blev jeg afbildet med mit skib i hånden. Kom andre drenge til, forstyrrede de mig blot i mine drømmerier. Men mod dem fandt jeg en trofast medhjælp i Marie, som vilde, de skulde lade „vores dreng“ i fred. En gang kom en af Boesens sønner, flere år ældre end jeg, han vilde være med om legen, blev lid t efter lid t kåd og stødte til bo rd et, så mine folk faldt omkuld; jeg græd. „Nej, sikken en knægt han er,“ råb te hun, „vil han se, musjø, han kan pakke sig!“ Herpå åbnede hun døren, skød den halvvoxne dreng ned ad trapperne, ud af porten, smækkede den i og brød sig ikke om han s: „nå, nå !“ Det, der i mine o m g iv e l s e r kunde sæ tte et barn i en mere løftet stemning, toges med ind i den stille leg, og det var ikke lidet. Dagligt så jeg en afdeling af garden tilhest, som tra k på vagt. Uden for vore vinduer lå kanalen. I oktober måned var her liv og og færdsel nok, en hel flåde, de så kaldte danske Hol­ stenere, lå fortøjet, flæskesjovere og vogne kom og gik. I timer kunde jeg stå og se derpå, og om aftenen sang matroserne af og til. Om vinteren, når det frøs, blev sneen fra gaderne k astet ud i kanalen og dannede hele bjærge. Langs bulværkerne vrimlede det med store vand ro tter; de viste sig også i vor gård, løb på rækkerne i køkkenet, kravlede selv bag tapeterne. Der var et lille mellemrum mellem forhus og baghus, og her havde de sikkert ly; en gang var en k a t krøben efter dem, men kom i klemme, i 2 dage og en n a t hørte vi den mjave ynkeligt, til vi eådelig fik den trukken fræm. Man kænder, blandt andet fra Hoffmann, hvilket fantastisk indtryk ro tter kan gøre på børn.