HammerichEtLevnetsløb

73 hvordan det gik til med dommen og i fængslerne. Vi havde en pige fra landet, som var vokset op i nærheden af et a rre sthu s, hun fortalte en del, løst og fast, andet sankede jeg sammen fra andre. Til sidst dannede en re t sammenhængende forestilling sig om den sag. Jeg så dem „ride herredage ind“ : forrest garderne med povkér og trom peter, så to herolder til hest med septre og side, gammeldags kofter af rødt fløjl, hvorpå rigsvåbenet var syet med guld. Der blev blæst og povket på visse holdepladser, garderne galopperede fræm, slog kreds, og herolderne læste budskabet op om højeste­ rets åbning. Jeg spurgte, hvad det hele skulde sige, men det, man svarede mig, var lidet tilfredsstillende. F ade r havde visse stående fortællinger, som han a tte r og a tte r kom tilbage til, når vi spaserede eller sad sammen om aftenen, og han da lukkede sine skuffer op med kobberstykker, skrevne sager, „Pater Wolle Pejrsens prædiken“ og lignende saftige folkevittigheder; dem vilde vi gærne titte på. Foruden de forkla­ ringer og fortællinger, der vedkom hans faders og hans eget liv, familjehistorien, gav han også andre med­ delelser, om tidligere søslag, de Danske havde holdt, om slottets og Københavns ildebrande, studenteroptøjer fra det forrige hundredår; om Frederik den 6tes ung­ dom, og hans børn, som Juliane Marie i følge det tossede sagn skulde have skaffet af vejen. Efter deslige med­ delelser var jeg meget higen; hvad han fortalte fra sin ungdom, hang fast og gav mig en særegen kærlighed til hin tid. Ad mange forskellige veje måtte jeg således indsam le mine historiske kundskaber, men det lykkedes. N aturen og historien udfoldede sig altså efter­ hånden for mig og satte mig i stemning. Vist nok led historien af og til under stemningen, der fik magten. En gammel oberst bode lige for vort baghus i Snare­ gade, jeg så den høje, krigerske skikkelse gå fræm og tilbage for vinduet, og den smeltede for mig uvilkårligt