HammerichEtLevnetsløb

72 sønniken,“ sagde hun, „pyt sa’ Per til kongen; skipperen er alt rejst sin v e j1“ „Men hvorfor h a r dn da ikke før kald t på mig, som jeg bad dig om i går aftes? Det er en sto r skam af dig!“ Og han skændte stæ rk t og græd derimellem , det hele så ham ud som oplagt forræderi fra hendes side. F ik jeg således ved hvad jeg læste om og levede imellem, mere end ved undervisningen, et indblik i fremmede lande, skibsfart og handelsd rift, fandt noget lignende sted med hensyn til h i s t o r i e n . Kofods „mærke­ lige begivenheder“ og Munthes fædrelandshistorie er i og for sig re t brugbare for bø rn ; jeg husker bland t andet, hvor de fønisiske sagn om pu rpursnekken og glassets opfindelse greb mig. Men de bøger trænge til en lærer, som kan fortæ lle; det h a r mine læ rere nu næppe kunnet, de hørte mig i lektien, og dermed var det færdigt. Min historiske sans higede efter en bædre føde. Da kom M a l l i n g s „store og gode handlinger“ mig i møde, den styrkede min tidligt vakte kærlighed til fædrenelandet, og gav mig billeder i mængde af ædle, mandige personligheder. Også læste jeg Suhms historie, en tysk reformationsalmanak 1817 og mange ting i Riises arkiv, som jeg fik gennem moder. Selv aviserne begyndte jeg a t titte i, og det kunde her gå mig lige­ som med Raffs naturhistorie. En tilsyneladende tø r efterretning, som om hin engelske m inister, der tog sig selv af dage, kunde gribe mig og sæ tte mig i en halft digtersk stemning. Når jeg så historiske æmner afbildede på kobber­ stykker, m åtte man fortælle mig om dem ; på den måde fik jeg af et smukt kobberstykke på onkel Boesens væg forestilling om Aleksanders sejr over Perserne. P å volden ved Rosenborg havde jeg været vidne til et optog, der hang sammen med kroningen, om den skaffede jeg mig da en forklaring. P å Halm torvet så jeg en slave blive pisket, nu vilde jeg vide, hvorfor, og