HammerichEtLevnetsløb

71 M a l a g a og M e s s i n a og skove med de gyldne frugter. E t par rejsebeskrivelser og nye tap eter, vi siden fik på væggene, med Neapel og dets omegn, gjorde forestillingen endnu mere levende, og allerede da lyste det skønne Italien for min sjæl. Den pakstue kunde sandelig blive mig et helt studérkammer, og skibspladserne med, hvor jeg tit kom, når en af kontoristerne havde ærinde med losning eller ladning. Pakloftet gjorde samme tjæneste. Her fandtes et lager af brogede, spidse kinesiske sko med paljeter, og tekasse stod oven på tekasse; selv langt ned på tra p ­ perne duftede det af te. Vi børn følte os hensatte mellem K i n e s e r n e , og nogle timer, tilbragte ombord på et af asiatisk kompagnis store skibe, gjorde ind­ trykket endnu stærkere. Min broder, den gang vel 4, 5 år gammel, havde fuldt og fast sat sig i hovedet, han vilde til K ina, blive kejser dér og hver dag gå med de kønne sko på, pisk i nakken og sabel ved siden. Han vilde først lade sig lukke inde i en tekasse, den skulde så kastes i vandet og føre ham over til Kina; mad m åtte han naturligvis have med. Men da man talte om vand ro tter, som kunde bide hul på kassen, opgav han den plan. Så vilde han af sted med et ordenligt skib, det tillodes, og næste morgen var fastsat til afrejsen. Det blev for ham et højtideligt øjeblik: „hør Marie,“ sagde han om aftenen, „få mig nu tidlig nok op, glæm det så bare ikke! Og så må du lave mig en tallerken revent øllebrød.“ „Jo, det skulde hun nok.“ Sine klæder og det øvrige tøj pakkede han sammen, derpå sagde han rolig farvel til alle og gav os hånden. Sorg eller ængstelse var der in tet spor til, han tænkte kun på a lt det nye, han gik i møde. Jeg stak i at græde, men han sagde: „det skal du slet ikke græde for, F rederik! Du kan jo nok en gang komme med over til mig.“ Næste morgen vågnede han ved sædvanlig tid og kaldte på Marie. „Nej, nu er det vist for sildig for