HammerichEtLevnetsløb

70 skind, en fanger i fuld klædning og a lt, der kørte til fangsten, fulgte med. Og et levende menneske kom i vort hus, den gamle kap tajn Tyge Boj sen. Han blev udspurgt på krys og tværs og fortalte med en sømands troskyldighed om sine farter did op mellem svømmende isfjæ lde, om Grøn­ lændernes hy tte r og al den plage, man m åtte døje ved sommertide af fluer og myg og svineri. Så dr. Hender- son fra Eng land , han kunde fortælle om Island , hvor han havde rejst, viste os sine tegninger derfra, gav mig livlige skildringer af Hekla, Snefjældsjøklen, Gejser. Ja, nu kunde jeg, hvad øjeblik jeg vilde, flytte op til N o r d ­ p o l l a n d e n e . Også i det hede bælte havde Bojsen gjort re jse r, i Guayana, hvor han med andre m atroser så „på de nøgne sorte dj ævle“, sloges i skoven med abekatte og æntrede op i pommeranstræerne. Hvad han meddelte, hørte jeg gentage af v e s t i n d i s k e kap tajner, der spiste hos os, eller hvem vi opsøgte ombord. Og de fortalte om endnu meget andet derfra, de bragte os skildpadder, kokos­ nødder, vestindisk syltetøj, paradisæbler. Nede i vor gård var pakstuen somme tider fuld af fade med sukker eller rom , som kontoristerne stod og graderede. En gang fortalte m an, en død Neger var funden midt i sukkeret, og længe efter stod jeg lialft nysgærrig, halft ængstelig, når de slog et sukkerfad op: „bare der nu ikke stikker nogen sort deri!“ L idt efter lidt dannede sig da af sig selv forestillinger om hine egne, med hvis dyreverden besøg i menagerier gjorde mig bekændt. Kun løver og tigre så jeg ikke, af omhu for sine under­ såtters liv tillod hans m ajestæ t ikke, a t de fræmvistes. Til andre tider levede jeg i pakstuen mellem fade med svesker og rosiner*, og kasserne med appelsiner, dem var der snart in tet ta l på, især en vinter, da Mes- sina-farerne frøs inde ved Helsingør og kasserne til lands m åtte bringes her op. Kaptajnerne fortalte om