HammerichEtLevnetsløb

69

så megen morskab havde vi af æventyret om Lille­ p u tte rn e , de små var jo vore lige; a t det hele var ironisk ment, opdagede vi imidlertid ikke. Og Campes Ro b i n s on , den kænder da enhver. Vi fik den på tysk, for a t lære det sprog, og faders kontorist, den senere bankdirektør H. P. Hansen, et be­ gavet, livfuldt menneske, forelæste os om aftenen stykker af den. Her gik det nu , som det vist går de fleste bø rn : a lt henrev os, undtagen de dumme drenges dumme spørgsmål midt inde i fortællingen. „Lille Balslev“ lovede os, når vi var færdige med bogen, en geografisk oplysning om Robinsons ø, hvor den lå. Vi var meget spændte og kom til ham med ko rtet, men hvor flade blev vi ikke, da vi fik hans oplysning: „den ligger i m ånen!“ Idealet havde han ranet fra os, det er synd mod et barn. G e o g r a f i e n og naturhistorien havde tiltalt mig stæ rkt. Den senere undervisning gav dog ikke sønder- ligt udbytte, uden for hukommelsen; den naturhistoriske hørte efterhånden op og efterlod et stort, tomt hul i mine kundskaber, som aldrig siden kunde blive fyldt. Des ivrigere blev jeg efter rejsebeskrivelser. En sådan fandt jeg bland t faders bøger, den handlede om Berings opdagelser og andre rejser i Siberien og satte mig ret ind i hine egne; den blev mig såre kær. Også andre rejsebøger, Baggesens „labyrint“, og bøger i samme ånd, Campes Kolumbus, Kortes, P izarro , læste jeg med lyst, en gang ønskede jeg mig endog en sådan bog til min fødselsdag. Så gjorde adskillige tilstødende omstændigheder mig endnu bædre hjemmevant i fremmede lande. Fader ledede oversendelsen af evropæiske varer til brødre- menighedens missjoner i Grønland. Dér oppe fra hørte vi mangen efterretning, jeg fik endog fat på missjons­ skrifter og havde min glæde af dem. Mellem vort lege­ tøj var der en i Grønland gjort lille kajak af sælhunde­