HammerichEtLevnetsløb

62 En gang faldt talen på døden. „ Ja ,“ sagde den gamle ju s titsrå d , „der ned skal vi jo alle, i det sorte hul, men skælm den, som kryber ned , før det er nød­ vendigt! Jeg vilde gærne endnu en stund trippe om og passe mine frug ttræ er.“ Det gav anledning til et meget alvorligt ordskifte, hvor Hanne halvvejs var på moders side. En anden gang var jeg til stede ved en sam tale mellem moder og præsten E ssendrop, som havde været gift med Kildes ældste datter. Den livlige Normand udgød sit hjæ rte over tab e t af sin hu stru ; „ja, kære, snilde, De kænder jo min Lone, magen til hende gives der ikke!“ Og han græd som et barn. Hun græd med, men talede også trøstens ord om troen på ham , der døde, for a t vi skulde få det evige liv. „Formane ham ,“ sagde hun, „sømmede sig ikke for hende, men vel kunde hun sige ham, hvorfor hun kunde være glad m idt i sorgen.“ Det gjorde stæ rk t indtryk på mig. Gærne tav man im idlertid hos Kildes om ting, hvori forskellig­ hederne var så store. Vi børn stod ikke i skygge i det hus, vi fik billed­ bøger at se i , blandt andet en fransk bog på vers og med billeder, ved hjælp af hvilken fruen vilde indgive os begyndelsesgrundene til fransk. Og nu gik det muntert. Jeg husker følgende lille rim : Der kom en tyv, laclron, ind i mit hus, maison, og vilde stjæle mit svin, cochon, og min kedel, ckaudron. Da tog jeg til min stok, baton, og jog ham ud af mit hus, maison. Det morede os meget, og fruen sagde: „det går min tro charmant, lille bø rn !“ Siden, da jeg blev ældre, gav man mig en bog af Ingemann i hånden , og den kunde tage mig hélt. Her læste jeg første gang „De underjordiske“ og „Reinald underbarnet“.