HammerichEtLevnetsløb

60 den snakker såmænd ordenlig som et menneske, ligesom det var ham , I véd nok hvem, der ta lte med mig! Og den er ikke bange for m ig, slet ikke. Det skulde I heller ikke være, vel du sm å!“ Så gik hun hen til ma­ skinen, talte til den, og den svarede med a t snurre, hun lyttede efter: „hvad behager? Tal tydeligere,“ sagde hun. Og da det, flere gange gentaget, alligevel ikke hjalp , gav hun den en ørefigen. Derpå skar hun ansigter, „av, av, hvor det gjorde ond t!“ løftede klæderne op og dansede rund t og sang: Det havde jeg dog aldrig set bædstefader gøre. Den kone, der passede hende, kom ind: „nå, skal du nu igen i fængsel, Magdalene!“ „Heller dog det end for politi­ retten !“ sagde den vanvittige og fulgte uden ind­ vendinger. Mine forældre stod i venskabsforhold til ikke få familjer, moder viste sig, når hun var rask, gærne i en lille k red s, og hvor hun kom, var hun mere end vel­ kommen. Hun kunde sætte liv i hele selskabet og var den gladeste mellem de glade. Til omgangskredsen hørte, foruden vor familje, brødremenighedens forstander Reuss, konferensråd Vorndrans, konferensråd Raffns, hvis ene d a tte r var enke efter Ingemanns ungdomsven, avditør Gruner, e tatsråd Thomsens (bankdirektøren). Så a f og til som rejsende medlemmer min faders handels­ venner, agenterne Voigt og Ploug og købmand Brauer fra Kiel. Ingensteds kom vi dog hellere end på Vesterbro hos ju stitsråd K i l d e s , skrås for jæ rnporten. Da moder efter barselsengen med min broder Martin trængte til landligt ophold, fandt hun det dér, og hun fandt mer endnu, hun fandt en dannet, elskværdig familje. Fruen nu kommer Bum, nu kommer B um ! nu kommer Lirum Bum!