HammerichEtLevnetsløb

57 b ra g t det der op, for hvor i al verden skulde det ellers' komme fra? Herren véd selv, at ikke en levende sjæl h a r været på loftet i to hele dage. Men den gode nisse kan ju s t ikke være meget lækkersulten, for det kan nok hænd’s, det inte er fedt flæsk.“ „For det første, Marie,“ sagde fader, „skal hun nu tie helt stille med den sag! Jeg kommer vel efter det!“ „Jo, jeg skal nok tie, men det er dog ellers alt for morsom t!“ Den gang havde fader på sit kontor et meget skikkeligt, men stille menneske, altid så nedslået og tungsindig, og han havde opsyn med loftsnøglerne; han m åtte kænde noget til sammenhængen. Ham kaldte fader da for sig. „Nej, han vidste ingen ting.“ „I og for sig,“ sagde fader,“ „er det hele jo en ubetydelighed, men jeg kan dog ikke lide, at den nøgle kommer i hver mands hænder. Smørrebrødet har da ikke hentet sig den selv. Og hvor let kan så en tyveknægt, hvis det var ham, der tog nøglen, ikke skjule sig der oppe? Altså den sag skal undersøges fra grunden af. Kan ingen i m it hus skaffe mig oplysninger, må jeg sende efter po litiet.“ Det unge menneske tøvede, blev baade rød og bleg, og tårern e stod ham i øjet. „Så vil jeg da sige Dem det ren t ud , herr grosserer, men De må love mig ikke at blive vred. Smørrebrødet er rigtig nok mit. De kan ikke tro, hvor fattigt min moder har det, spise varm mad, har vi ingen råd til. Så skærer hun mig smørrebrød om morgenen, og når De tro r, jeg er gået hjem til middag, sidder jeg på deres loft i al stilhed og spiser det dér. Men det må De nu endelig ikke tage mig ilde op !“ F ader spurgte videre, og han fortalte om nøden hjemme, og hvorledes det eneste, hans moder havde a t leve af, var den løn, han fik på kontoret. Fader klappede ham på skulderen. Nu var alting klart, hans tungsind med, og at han da ikke kom til at angre sin tilståelse er en selvfølge. „Den stakkels fyr,“