HammerichEtLevnetsløb

45 Jeg havde ju st en slem ringorm på kinden, den skulde efter tidens tro, „bædstemoder tage med i graven“, og man førte mig ind til den døde. Det var første gang, jeg skulde se et lig, pigerne havde fortalt så meget om druknehuset ved Langebro, og hvor fæle de døde dér så ud. Naturligvis var jeg skrækkelig angst. Men onkel Martin talte om, a t bædstemoder havde holdt så meget af mig, „hun skulde vist aldrig gøre mig noget“. Så græd jeg, han tog mig i hånden, og vi gik ind i salen. Ja, dér lå hun stiv og kold, nu så jeg, hun slet ikke var køn mere, men hæslig, grøn og gul og blå. En salme­ bog var lag t under hendes hage, et stort tinfad over den opsvulmede mave, og så var det sådan styg luft, der slog mig i møde. Onkel Martin trøstede mig a tte r : „vær bare ikke bange, lille F red erik“, tog hendes hånd og rø rte med den ved min kind; det var, som døden selv rø rte mig, og det isnede gennem hele kroppen. Endnu h a r jeg følelsen deraf. Jeg kom ud fra liget og lidt mere til mig selv. Men nu vilde jeg endelig have at vide, om det da var den rigtige bædstemoder. „Nej,“ sagde han, „det er bare hendes usle, jordiske lævninger; mama er i himlen hos vor Herre. Dér skal du nok engang se hende, når du er en god dreng !“ Det trøstede mig, kun et øjeblik havde det rystende optrin hos den døde ligesom omtåget mine tanker. Jeg vidsteellers for længe siden, hvor godt det er for de fromme døde dér oppe hos Jesus mellem alle engle. Den sindssvage olding indbildte sig, a t hans kone endnu levede, og ledte efter hende overalt, i skabe og kroge: „dér er jo ingen mutter at se!“ Så udgav man fru Boesen for den afdøde. Skuffe lod han sig dog ikke re t længe, en dag tog han fru Boesens hånd og følte på den ene af fingrene, hvor hans kone havde et dybt ar. „Nej,“ sagde han, „I narrer mig ikke, det er ikke mutter, mutter er død!“ Endnu samme måned blev