HammerichEtLevnetsløb

43 gik fra mund til mund. Kejser Alexander, hed det, havde til farvel sagt ham : „De har vundet alle hjærter, sire!“ „Men ikke en eneste sjæl,“ svarede han. Da han nu vendte hjem og holdt indtog, var det som en sejrherres, hestene spændtes fra Vognen, og folket trak den. Så fulgte kroningen, reformationsfesten, al den her­ lighed fik jeg også at se. Det bædste for mig var imidlertid, a t en lang, opløben dreng, jeg af og til kom til, ved samme lejlighed fik en fuldstændig uniform; så kunde vi drenge nu, ved hjælp af den, min virkelige messingtrompet og anden, lidt mere tarvelig udstyring også trække op til parade for kongen. Jeg kom naturligvis ofte til f a r f a d e r , som nu ejede en m indre gård i Vigantsgade (Ny Vestergade), hvorhen han havde trukket sig tilbage. Helst var jeg oppe hos „ g a m le t a n t e “, hans søster, en morsom lille gammel en, om hvem det hed: „hun havde altid 1 i mente, der gjaldt for 10.“ Dér var det hyggeligt for et barn: blom sterpotter, hynder i vinduet, fisk i et glas til at lege med, og på væggen fuldt af afblegede broderier og tegninger, lu tte r ungdomsminder; dem havde hun fået af børnene, mens hun holdt skole i Rendsborg. Hun havde ellers fra Fyn et andet ungdomsminde, en kærligheds­ historie med en student, som aldrig blev glæmt; derfor blev hun gammel jomfru. Min farfader faldt stærkt af, så sønnerne måtte over­ tage hans sager, hele hans nervekraft var rystet, og den dygtige, nys så kraftfulde mand bleven en skygge af sig selv. I sit 65de år gik han fuldstændigt i b a r n d o m . Det ytrede sig først ved, at han daglig skulde hen til Stormbroen, som lå under bygning, og skænde på arbejds- folkenes sendrægtighed; han bildte sig ind, den tilhørte ham. Den, der nu bedst kunde omgås ham, var Ulrik Boesen, senere biskop i Slesvig; han havde et myndigt væsen, tra k dertil studenteruniformen på, og den gamle borgerkaptajn havde al agtelse for en uniform. På den