HammerichEtLevnetsløb

41 helt jævne ord, blev for mig straks et livfuldt, farverigt billede. F lere ting er nu desuden skildrede smukt, biernes liv f. eks. Og så fortælles om Androkles og løven, om katten, der bed sin sovende berre i struben, om børn, der var komne bo rt og voksede op i skovene som vilde, sov i træerne, svømmede i floderne, levede af rødder eller frøer. De historier læste jeg og læste atter. Mor­ somme sæ tninger lærtes udenad, f. eks. „vil man fange lopper, må man være gesvind“. Hvor jeg tra f en billedbog eller et enkelt billede, greb jeg til med begærlighed, fader og moder måtte forklare mig billederne, og den forklaring kunde jeg aldrig høre for mange gange. Jeg gæmmer endnu et illum ineret tysk kobber med fræmstilling blandt andet af morgen, middag, aften, n at; den gang fik man næsten alt legetøj fra Tyskland. Det er groft henkastet, men der er stemning i det: dér går skytten med sin bøsse gennem en skov i måneskin, eller et par folk spasere ude i kornmarken i det samme øjeblik, solen går ned. Jeg kunde sidde over det i lange tider som drømmende og lade mig påvirke af stemninger, snart romantiske, snart idylliske. Kom nogen og vakte mig, blev jeg slet ikke til freds, jeg tro r endog, jeg allerede den gang puttede billedet til side og lod som ingen ting. Vanen b ar des værre hængt fast ved mig. Moder læ rte mig noder og s p i l l e d e med mig, den glæde vilde-hun have, musik var den gang en sjældenhed. Jeg for mit vedkommende følte dog ikke sønderlig glæde derved, da jeg fik mangt lille rap over fingrene. Endelig havde jeg drevet det til a t kunne et jagtstykke, og nu tog bun sin harpe og ledsagede mit spil. Så begyndte disse øvelser også a t få noget mere tiltalende for mig Det var s ø r g e l i g e tider for landet: skilsmissen fra Norge, statsbankerot, finansnød, tomhed i havnen, de få fabriker stod halvvejs stille; en mængde falliter på børsen, Meyers, Triers, alle vore store huse faldt; bønder