HammerichEtLevnetsløb

40 igennem h am : det skulde dog aldrig være varsel fra Holt? Han slog sig im idlertiid til ro, hans ven, det vidste han, havde det jo godt; han m åtte så vel have hø rt fejl, eller lyden havde måske en helt naturlig årsag. Tre dage gik, da kom et brev til ham med sort lak og mældte Holts død; han var død samme dag og klokke­ slet, hans ven hørte det banke. Således er historien mange gange fo rtalt i min familje, og hvad den måtte være for et barn med en levende indbildningskraft, kan enhver let tænke sig. I skrivning vår faders broder, „onkel k a rl“, min læ rer; han var ansat i rentekammeret og tog sig med store opofrelser af søndagsskolerne, hvorfor han også fik ridderkorset, skønt han kun var fuldmægtig. Ejendomme­ ligt for tidsforholdene er, a t han sjælden gik med båndet, det stak hans kontorchef, som ikke var ridder, for stygt i øjnene. Undervisningen i g e o g r a f i havde fader selv over­ taget, og den blev mig kær. De kønne malede kort, tanken om fremmede folkefærd, fjærne egne, have, skove, bjærge, floder satte mig i en stemning, der var i slægt med den digterske, skønt fader med sit prosaiske syn vist ikke skulde støtte den. Men i en håndevending kunde jeg nn gøre rede både for Danmarks, Norges, Sveriges og Ruslands geografi. Der blev holdt prøve i. moders overværelse, jeg fik ros og oven i købet kniv og gaffel som præmie. Hvor var det mig ikke en fest, da jeg første gang måtte skære min mad med kniv! Vi fik klipfisk, og den re t holdt jeg derfor siden i lang tid meget af. Jeg var den gang noget over seks år. Jeg havde fået en bog af morfader og mormoder i Nolde, R a f f s n a t u r h i s t o r i e med billeder, en skat, som jeg 'også skønnede på. Her strømmede indtryk mig i møde fra naturens verden, og de egne, hvori jeg blev geografisk hjemme, kunde jeg nu fylde med dyr og planter. Hvad der stod om dem i Raffs bog, tit med