HammerichEtLevnetsløb

37 kunde køres. E t par venner var indbudt, konferensråd Vorndran og hans frue, og vore barnlige, lidt støjende lege satte liv selv i den gamle, gode mand; han havde også været barn. Julegrøden, karperne, haren, julekagen og godtgodterne, alt var ypperligt. Og til slutning satte moder sig til klaveret, og vi sang julesalmer.

0 vær velkommen, du ædle gæst, for synderes skyld du kommen est 1 dette elende ker ned til migi Jeg aldrig kan fuldtakke dig! Dit Sion grønne palmer og grene for dig strør, men jeg mit sind med salmer ret muntert for dig gør. Mit hjærte dit skal være nu og i evighed, og dig, min konge, ære så godt det kan og véd.

Sandelig, der var glædelig ju l hos os børn i Nybro­ gade. Mindet herom gjorde, a t jeg siden var med blandt de første, som fik en liturgisk gudstjæneste juleaften i gang i Københavns kirker. Således gik min barndom om trent til det sjætte år under et kærligt forsyns varetægt. De stærkeste indtryk fik jeg fra to kvinder, og de bragte mig dem med sang i stille aftentimer. En minderig, mystisk barndom, fuld af anelser, er en lykke for et folk og en lykke for det enkelte menneske; den faldt også i min lod. Og idet jeg nu med alderens ro ser tilbage på hine dage, ser jeg dem fulde af varsler om hvad der skulde komme. En tidlig dragelse til Kristus og til fædrenelandet er umiskændelig, og det, der lå i sjælen, satte sine spirer, gode som onde; det blev mit livs indhold. De mod­ nedes siden, under sorger og glæder, gennem kampe og mangehånde fristelser, vildfarelser, synder og fald; der