HammerichEtLevnetsløb
34 slaget, og jeg oplevede det raed hende, jeg levede rned dets helte; hun viste mig Lassen og snart den ene, snart den anden af de andre på gaden med medaljen på brystet. Her tråd te på én gang m a n d d o m og kærlighed til folk og f æ d r e n e l a n d mig i møde; jeg glæmmer det aldrig. Også sagn og æventyr om nissen med den røde hue og om „Hyldemo’r ude i Nyboder“ kunde hun, ja, selv en smule nyere verdenshistorie. F ra besøg med hende hos hendes moder, en simpel borgerkone, og billederne af Napoleon, der hang på væggen her, ha r jeg fået den første forestilling om ham. Den om den franske revolu tion hentede jeg hos kæ lderfa'r Klemen Jensen og kæ lder- mo’r, og igen fra deres væg, hvor jeg så nogle rigtig nok temmelig dårlige billeder af Ludvig den 16des hen rettelse og andre optrin fra hine år. Jeg gik tit der ned blot for a t se mig mæt, og hver gang m åtte de gamle ud med det, de vidste, a tter og a tte r den samme historie. Så fik jeg noget mere a t vide af fader, der lejlighedsvis desuden fortalte et og andet om vore konger. En bombe, der faldt i hans gård, havde han gæmt, der til knyttedes meddelelser om bombardementet og krigen. Det var ikke ad de sædvanlige veje, mine første h i s t o r i s k e kundskaber 'nåede til mig; de blev heller ikke et hukommelsesværk, men i al sin ufuldkommenhed levende billeder af hvad der havde tildraget sig. Og endnu den dag i dag må det, jeg skal huske af historien, forme sig til et billede. Maries læsning var ju s t ikke ud strak t eller udsøgt, hvad hun en gang havde fået fat på, blev hun ved at læse og a tte r læse. Der iblandt var historien om „T istran og den skønne Indiane“. Den læste hun om aftenen for os børn, når fader og moder var ude, og vi lå i sengen; halvvejs kunde vi den udenad, og alligevel råb te vi: „mer, m er,“ hver gang hun vilde høre op. Af og til kunde hun så blive utålmodig: „nej, alt ha r en ende,
Made with FlippingBook