HammerichEtLevnetsløb

64 mig ikke videre tanker derved. Så stansede hun mig en dag og sagde, hun kunde dog ikke lade være a t takke mig for hvad jeg en gang havde været for hende. Hun havde tjænt i et godt hus, hvor man fik lov a t gå i kirke, og stad ig t havde hun hø rt mig prædike. „ J a “, sagde hun på sit brudne neger-mål, „De gav mig mange gode ord. Dem kan jeg nu ikke længer gøre regnskab for, men ét må jeg sige Dem. Det, De fortalte om vor frelser, det sidder her inde, derfra og dertil — hun pegede på hjæ rtet —, og det gør så godt endnu. Gud velsigne Dem, h err m agister“ ! Ordet vender dog aldrig tom t tilbage! Skønt s y g e b e r e t t e l s e r i København des værre ikke er nær så almindelige som på lan d e t, forekom de dog jævnligt, især bos den fattige klasse. Jeg blev hen tet til tyfusstuerne på hospitalerne, til de overfyldte, tilsnavsede, elendige rønner ude i borger- eller adelgaden eller på Kristjanshavn, „hvide ro s“, „tordenskyen“. Og usselheden blev dobkelt trykkende, når jeg um iddelbart fra en pragtfuld bryllupsfærd kunde blive flyttet hen til en døende, der udåndede sit sidste suk under det hullede tag , på et leje af strå og klude. Mynster har gjort samme erfaring, han om taler det i „meddelelserne“. D et, som her måtte gribe mest, var den dorske l i g e g y l d i g h e d for a lt åndeligt hos de fleste fattige; den har vel nu , siden sosialismen kom op, snarere til­ tag e t end aftaget. I hjemmet høre de kun om usseldom og synd, eder og forbandelser, og i kirken ser man dem næsten aldrig; undskyldningen er selvbuden: „vi har ingen ordenlig kjole at tage på og kan dog ikke i vore pjalter vise os mellem folk!“ Jeg hører ikke til de meget bløde sjæle og 'har tit bebrejdet mig, at jeg ingen stærkere følelse havde for menneskelig nød. Men denne nød er af den art, som råber mod himlen. Hvad skal vi gøre i vore store stæder for a t lyse op med ordet dér, hvor for menneskelige øjne al adgang