HammerichEtLevnetsløb

280 Gud, fører det tilbage til dets udspring. Hvor de tvendes forhold er i uorden, dér er det onde trængt ind; det består ju st i uordenen, hvorved den egoistiske livs­ faktor river sig løs og vil gøre sig til den eneste. Det onde ha r lige som det gode tre udviklingstrin: naturens, hvor mennesket ureflekteret lever i det onde; karakterens, hvor han har uddannet sin levevis til prinsip (som den gæ rrige, der foragter den ikke-gæ rrige); endelig det onde riges trin, når mennesket dels siger, jeg vil det, jeg finder nu behag deri, det i mig og jeg i det, dels blindt må følge det djævelskes, ham overmægtige indskydelser, om de end volde ham det største mishag (således under­ tiden de afsindige).“ „Fristelsen h a r sin dybe betydning, den m inder mennesket stad igt om, at han kan gøre sig selv til centrum, i steden for at han i kærlighed skulde dreje sig om det evige centrum .“ „Hengive sig selv ubetinget og alligevel hævde sin ejendommelighed, sin frihed!,, „Luther har en gang sagt: „En fader glæder sig ved den papirshest, hans barn klipper ud, og dog er den ikke bædre værd end til a t smide i skarnbøtten. Ligedan går det med vore gode gærninger, de glæde vor F ader i himlen og skal alligevel i skarnbøtten.“ „Menneskets frihed — bønnen h a r indflydelse p å Gud — og Guds vilje i forening er grunden til et menneskes skæbne; her har vi altså et konstitutionelt monarki. De ortodokse tænke a lt for rojalistisk, R a­ tionalisterne for jakobinsk.“ „Det til Gud knyttede punkt i mennesket forholder sig til hele mennesket, som Kristus til slægten. Dette klare punkt i mennesketmå bære syndighedens hele vægt, således og Kristus.“ „Dyret i os går, som leMaistre siger, tit på egen hånd, fordi det endnu ikke h ar fået ordre fra ånden. Jeg træder ud af min po rt og vil til højre, men benene