HammerichEtLevnetsløb

12 kom de drillerier, lian udsatte sig for, fordi han hverken vilde svire med eller røre noget ko rt; de skar pisken af ham og brændte hans kjole itu på ryggen, og jævnligt hed det: „sikken stymper dér med hans røde h å r!“ F ra den tid af tillagde han sig paryk; da han siden som ældre kastede den, havde håre t skiftet farve. Han sagde nu også hélt farvel til høvlebænken og prøvede det ene efter det andet; en tid kom han i stor nød, men til sidst lykkedes det. Han havde meget gode skolekundskaber, var opvakt, usædvanligt driftig, og hans væsen indgød tillid ; han vandt derfor velyndere, og de skaffede ham en lo tte ri­ kollektion. Desuden åbnede han ved siden deraf en handel med te og porsellæn, og 1775 sad han som ejer af huset på hjørnet af Naboløs og Snaregade. Nu var han endelig på sin hylde og skød rask i vejret. På hørsen fik borgerkaptajn Hammerichs navn en god klang, han ejede den store gård i Løngangsstræde tværs over for Vartov kirke, holdt heste og vogn, havde en­ gang 7 større og m indre skibe i søen, købte og solgte lyststeder, som lille Tuborg på Strandvejen, og speku­ lerede sig en formue til. I maj 1776 havde han ægtet G e r t r u d K r i s t i n e S a c c o , brylluppet stod på postgården, den nuværende porsellænfabrik, og det gik flot til. Han sad dér i orangegule klæder med lyseblåt silkefoder, lange hvide silkestrømper og højthælede sko, trekan tet hat, pisk i nakken, lang stok i hånden med forgyldt knap. Og bruden var klædt i orangegult atlask med så store pocher, at begge karétdøre måtte åbnes, da hun steg i vognen, a t hun måtte gå sidelængs ind i den, og at pocherne, da hun fik sat sig, endda stak fræm af vin­ duerne. Det regnede skrækkelig den dag, hele Køb- magergade var som en sø, hvori ro ttern e svømmede, og hun m åtte bæres på armen i og af vognen. Det hed sig: „lykken regner da re t ned i den bruds skød!“